Ingeniørforeningen, IDA

IDA og AquaGlobe sætter fokus på bæredygtighed

Del
IDA ønsker at udbrede kendskabet til FN’s verdensmål. Midlet er IDA’s Bæredygtighedskaravane, som gør stop hos AquaGlobe i Skanderborg

Hvad kan ny teknologi gøre for en bæredygtig udvikling? Hvordan kan virksomheder helt konkret implementere FN’s verdensmål. Og hvilke udfordringer og muligheder giver verdensmålene for vandbranchen nu og i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret, når AquaGlobe sammen med IDA’s Bæredygtighedskaravane inviterer til samlingsmøde tirsdag den 19. februar med FN’s verdensmål som omdrejningspunkt.

»Vi vil gerne vise, at FN’s verdensmål er ikke blot vidtløftige ord, men er reelle guidelines, der konkret kan bruges ude i de danske virksomheder, som dermed kan bidrage til at eksempelvis løfte opgaven med den grønne omstilling,« siger Louise Skytte Clausen, der er afdelingschef i Orbicon og aktiv i Bæredygtighedskaravanen.

Tidligere minister og MF Kirsten Brosbøl (S) er hovedtaler, når bæredygtighedskaravanen sætter kurs mod AquaGlobe samt flere lokale industrivirksomheder i Skanderborg.

IDA’s Bæredygtighedskaravane tager i 2019 på virksomhedsbesøg i hele landet hos virksomheder, der arbejder med FN’s verdensmål. Næste karavanestop er hos AquaGlobe - Water Solution Center i Skanderborg, som samler vandbranchens aktører om at levere løsninger, der giver adgang til rent vand og sanitet for alle. Gennem partnerskaber udvikler og tester AquaGlobe blandt andet innovativ og bæredygtig vandteknologi i Skanderborg Forsyningsanlæg og måler den i realtid. Det er blandt andet det eksempel, man kan høre mere om til samlingsmødet, som får besøg af en lang række inspirerende talere.

»Med indlæg af både politikere og virksomheder får vi indsigt i de politiske holdninger til og visioner for bæredygtighed, men også konkrete eksempler og forståelse for, hvordan vandbranchen helt konkret arbejder bæredygtigt i det daglige. Det skal være med til at inspirere andre virksomheder i lokalområdet til at gå samme vej,« siger Louise Skytte Clausen.

Læs mere om arrangementet her: https://ida.dk/arrangement/verdensmal-i-vandbranchen-hos-aquaglobe-330606#beskrivelse

OM VERDENSMÅLENE: Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Nøgleord

Kontakter

Tina Splidsboel, presserådgiver, IDA - tlf. 60 666 700

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye