I tvivl om studievalg? Klik forbi virtuelt åbent hus hos VIA i Holstebro
18.5.2021 08:00:00 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse

Af journalist Lone Vestergaard Andersen, VIA University College, lva@via.dk
”Det er nu andet år i VIAs historie, at vi holder virtuelt åbent hus i alle 11 byer, hvor vi udbyder uddannelse i Region Midtjylland. Sidste år i juni havde vi mere end 600 online besøgende. Evalueringen viste, at mange syntes, det var dejligt nemt og samtidig udbytterigt at logge på hjemmefra,” fortæller Gitte Sommer Harrits. Hun er prorektor i VIA University College og den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.
Gitte Sommer Harrits forklarer, at VIA stadig er nødsaget til at holde alle sine campusser fysisk lukkede for eksterne besøgende på grund af corona-pandemien. Men i stedet har VIA igen valgt at byde velkommen indenfor i det virtuelle rum.
På Campus Holstebro er der virtuelt åbent hus tirsdag den 1. juni klokken 16.00-18.30.
Her bliver det muligt for de uddannelsessøgende at logge sig på videotjenesten Zoom og blandt andet høre oplæg om bygningskonstruktør-, ergoterapeut- og socialrådgiveruddannelsen på Campus Holstebro.
De virtuelle døre er åbne
”Vi ved fra studiestartsundersøgelser og samtaler med vores studerende, at de unge ofte er meget i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Og det er meget forståeligt, for der er mange muligheder. Men vi ved også, at netop åbent hus ofte kan hjælpe de unge med at blive mere afklarede omkring deres valg,” forklarer prorektor Gitte Sommer Harrits.
Til virtuelt åbent hus i Holstebro er der oplæg om studiemiljøet og uddannelserne på Campus Holstebro. Samtidig bliver der mulighed for at stille spørgsmål til studievejledere og nuværende studerende om fx undervisningsformer, praktik og alt det andet, der fylder, når man skal vælge uddannelse.
Bekvemt at deltage i virtuelt åbent hus hjemmefra
”I år starter vi med en fælles velkomst i VIA-studiet på Campus Holstebro, der foregår live med to af vores studerende som værter. Herefter er der faglige oplæg om de enkelte uddannelser, som man kan vælge sig ind på efter interesse,” fortæller prorektor Gitte Sommer Harrits.
Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 5. juli kl. 12.00 gennem kvote 1.
Fakta om virtuelt åbent hus på VIA i Holstebro
Tid: Tirsdag den 1. juni 2021, kl. 16.00-18.30.
Sted: Virtuelt på videotjenesten Zoom.
Mød uddannelserne: Bygningskonstruktør, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, produktionsingeniør, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Info og tilmelding: via.dk/aabenthus
Nøgleord
Kontakter
Lone Vestergaard Andersen
Journalist og kommunikationsrådgiver
Kommunikation, studieliv og internationalisering
Campus Aarhus N
VIA University College
Hedeager 2
DK-8200 Aarhus N
T: +45 8755 2968
E: lva@via.dk
www.via.dk
Billeder

Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
