VIA University College

I tvivl om, hvad du vil læse? Tag til virtuelt åbent hus hos VIA i Skive

Del

Åbent hus på VIA Læreruddannelsen i Skive den 25. februar bliver en virtuel oplevelse, da VIA er fysisk lukket på grund af corona. Det betyder, at besøgende kan sidde hjemme foran skærmen og møde uddannelsen. Og få svar på det, de er i tvivl om.

Arkivfoto: VIA University College
Arkivfoto: VIA University College

”Det er anden gang i VIAs historie, at vi holder virtuelt åbent hus i alle 11 byer, hvor vi udbyder uddannelse i Region Midtjylland. Sidste år i juni havde vi mere end 600 online besøgende. Evalueringen viste, at mange syntes, det var dejligt nemt og samtidig udbytterigt at logge på hjemmefra,” fortæller Gitte Sommer Harrits. Hun er prorektor i VIA University College og den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

Gitte Sommer Harrits forklarer, at VIA er nødsaget til at holde alle sine campusser fysisk lukkede for besøgende på grund af corona-pandemien. Men i stedet har VIA valgt at byde velkommen indenfor i det virtuelle rum.

På VIA Læreruddannelsen i Skive er der virtuelt åbent hus torsdag den 25. februar klokken 16.00-18.45.

Her bliver det muligt for de uddannelsessøgende at logge sig på videotjenesten Zoom og høre oplæg om uddannelsen til lærer og meritlærer.

De virtuelle døre er åbne

”Vi ved fra vores studiestartsundersøgelser og samtaler med vores studerende, at de unge ofte er meget i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Og det er meget forståeligt, for der er mange muligheder. Men vi ved også, at netop åbent hus ofte kan hjælpe de unge med at blive mere afklarede omkring deres valg,” forklarer prorektor Gitte Sommer Harrits.

Til virtuelt åbent hus i Skive er der oplæg om studiemiljøet og læreruddannelsens indhold. Samtidig bliver der mulighed for at stille spørgsmål til studievejledere og nuværende studerende om adgangskrav, undervisningsformer, praktik og alt det andet, der fylder, når man skal vælge uddannelse.

Bekvemt at deltage i virtuelt åbent hus hjemmefra

”Vi har videreudviklet konceptet fra sidste år, så vi denne gang holder virtuelt åbent hus med et mix af faglige oplæg og underholdende indslag i pausen. Besøgende kan frit vælge, om de vil deltage i hele seancen eller kun i udvalgte sessioner,” fortæller Gitte Sommer Harrits, der ser frem til at åbne VIAs virtuelle døre for alle interesserede den 25. februar.

Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 15. marts kl. 12.00 gennem kvote 2.

Fakta om virtuelt åbent hus på VIA i Skive

Tid: Torsdag den 25. februar 2021, kl. 16.00-18.45.

Sted: Virtuelt på videotjenesten Zoom.

Mød uddannelserne: Lærer og meritlærer.

Info og tilmelding: via.dk/aabenthus

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:

Journalist Lone Vestergaard Andersen
Mail: lva@via.dk
Mobil: 87 55 29 68

Billeder

Arkivfoto: VIA University College
Arkivfoto: VIA University College
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.

VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser.

Fonden for Entreprenørskab har i 2019 tildelt VIA prisen som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution fordi innovation og entreprenørskab er en fast del af alle VIAs uddannelser.

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum