I Svendborg går Andelskassen forrest for at skabe vækst og udvikling
8.1.2021 08:17:45 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Andelskassen er blandt de første pengeinstitutter i Danmark, der har uddannede økosystemfacilitatorer. I Svendborg har centerdirektør Mogens Hønnerup Nielsen og totalrådgiver Jane Printzlau Sørensen færdiggjort uddannelsen til økosystemfacilitator på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg.
Som økosystemfacilitatorer sætter Mogens og Jane fokus på, hvordan Andelskassen i endnu højere grad end tidligere kan bidrage til at skabe lokal vækst. Lokal vækst handler nemlig om meget mere end udlån, kreditter og sponsorater. Det handler om at skabe netværk, bygge relationer, dele viden og derigennem i fællesskab skabe værdi i lokalsamfundet.
Endnu mere lokal vækst
Som økosystemfacilitatorer er Mogens og Jane blevet styrket i, hvordan de identificerer muligheder for lokal vækst og har fået flere redskaber til, hvordan de indgår i nye – og eksisterende - stærke partnerskaber med lokale aktører. Alt sammen til fordel for lokalsamfundet.
”I Andelskassen ønsker vi at være en endnu større drivkraft end blot at bidrage med økonomiske midler. Vi vil i højere grad være en aktiv medspiller, der tager initiativ til at sætte noget i søen og skabe og udvikle projekter og arrangementer, der giver værdi til borgere og virksomheder i lokalområdet. Vi tror på, at det giver et stærkere fællesskab og mere langvarige partnerskaber, for sammen kan vi mere, ” fortæller Jane Printzlau Sørensen.
Banker skal spille mere aktiv rolle
Mogens og Jane deltog på det første hold, der uddannede sig til økosystemfacilitatorer. Men der kommer mange flere, siger Lars Munch Svendsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter, der underviser på økosystemfacilitator-uddannelsen.
”Det er på tide at redefinere bankernes lokale rolle, så de kommer til at spille en langt mere aktiv rolle, når det gælder om at skabe vækst og udvikling i både små og større byer, hvor de er repræsenterede.”
I Andelskassen i Svendborg ser de frem til at spille en mere aktiv rolle i lokalsamfundet, og Mogens og Jane glæder sig til at kunne benytte sig af deres nye kompetencer, selvom det i øjeblikket er udfordrende på grund af corona-situationen.
”Vi er mange, der arbejder hjemmefra for tiden, og mange ting er mere eller mindre sat i bero rundt omkring. I Andelskassen arbejder vi hver dag aktivt for at gøre en forskel i Svendborg og omegn, corona eller ej, ” slutter Jane af.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 25 39 86 20 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 filialer og 1 rådgivningscenter rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder, og flere filialer er ved at blive etableret. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen sælger tidligere hovedsæde i Hammershøj til Bach Gruppen4.11.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Bygningen på Baneskellet i Hammershøj, som tidligere husede Andelskassens hovedsæde, har fået ny ejer. Bach Gruppen ønsker at anvende bygningen til beboelse. Det giver mulighed for nye aktiviteter i huset og fortsat liv i Hammershøj.
Anni går på pension efter et langt arbejdsliv med kunderne i centrum21.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap 50 år i bankverdenen, heraf de seneste 12 år i Andelskassen, går Anni Søndergaard på pension ved udgangen af november. Gennem årene har især den tætte relation til kunderne og glæden ved at finde de rigtige løsninger været drivkraften.
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
