I STORM P.S FODSPOR & FORLYSTELSERNES FREDERIKSBERG

Op til sommerferien 2022 lancerer Frederiksbergmuseerne to audioguidede lydvandringer, der levende aktiverer fortidens fortællinger på Frederiksberg i de audioguidede ture: ”I Storm P.s. fodspor” og ”Forlystelsernes Frederiksberg”.
I Storm P.s. fodspor
En veloplagt Nikolaj Stokholm har lagt stemme til lydvandringen “I Storm P.s fodspor”, hvor han guider lytteren gennem Storm P.s Frederiksberg med en overflod af fun-facts, citater og lydklip med Storm P.s egen stemme.
Hør om hvordan Storm P.s idéer til tegneserier ofte tog form hos barber Sørensen på Frederiksberg Allé, og hvordan han som ung forelskede sig på ny hver anden uge. Om naboskabet på Asgårdsvej, hvor han humoristisk udtalte: ”For resten er alle beboerne på vejen hyggelige og venlige, og de kommer godt ud af det med hinanden. Det eneste vrøvl jeg har, er med mig selv – jeg er så støjende”.
Lydvandringen bygger på et stort udvalg af lydklip, dagbogsnoter og andet materiale, der giver et indblik i Storm P.s finurlige univers og datidens Frederiksberg. Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Brandt, museumsinspektør på STORM.
Forlystelsernes Frederiksberg
I lydvandringen ”Forlystelsernes Frederiksberg” tages lytteren med tilbage til dengang, man kunne feste sig igennem Frederiksberg og opleve en overflod af den scenekunst, der gav kvarteret det endnu så berømte prædikat ”Teaterkvarteret”.
Den audioguidede tur fører os ind bag kulisserne på ABC Teatret, hvor gæsterne kunne risikere at blive løbet ned af skuespilleren Dirch Passer, når han medvirkede i to forskellige forestillinger på samme tid. Man kan også møde dansk teaters store primadonna Betty Nansen, der toppede karrieren med at blive succesfuld teaterdirektør. Derudover opklares det hvilken rolle Restaurant Promenaden spillede i den sag, der førte til, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik en politisk næse.
Lydvandringen er indtalt af skuespilleren Laura Kvist Poulsen, som mange vil huske fra tv-satiren Krysters Kartel. Manuskriptet er skrevet af Rikke Rottensten, museumsinspektør på STORM.
Direktør Astrid la Cour fra Frederiksbergmuseerne udtaler i forbindelse med lanceringen:
”Med disse lydvandringer har vi taget et vigtigt skridt i levendegørelsen af vores fælles kulturarv. Teaterforestillingerne forsvinder, når tæppet falder, og det der står tilbage, er manuskripter, dagbøger, noder, fotos, film og rekvisitter. Vores samlinger er fulde af fortællinger fra den danske kunst- og kulturhistorie og de skal ud at leve på Frederiksbergs gader, parker og pladser – og ikke mindst i vores fælles forståelse og oplevelse af byen”
Takket være Ny Carlsbergfondet ligger de audioguidede vandringer til fri afbenyttelse.
De kan opleves på egen hånd med mobil eller tablet samt høretelefoner.
Lydvandringerne er produceret af indholdsproducent Louise Trier og HZ&Tone.
Kontakter
Sille Sofie BrethvadPR- og kommunikationsmedarbejderFrederiksbergmuseerne
Tlf:44143310Tlf:44143310sbr@frederiksbergmuseerne.dkBilleder

Information om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseernec/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/
Forud for vandringen skal man downloade app’en Frederiksbergmuseerne på App Store, Google Play eller via www.frederiksbergmuseerne.dk
På app’en ligger lydvandringerne under museet STORM.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Fra kilder til køkkenvask, ny Hannah Toticki-udstilling synliggør vandets skjulte infrastruktur på Møstings15.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen HARD WATER SOFT PIPES udfolder drikkevandets vej gennem land og by, og de mytologiske fortællinger, der knytter sig til vand.
Kunsthallen Møstings præsenterer ny strategi, ny kurator og ambitiøst program for 202611.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt kuratorisk fokus og program for 2026 tager Møstings næste skridt som platform for innovativ samtidskunst og som en markant aktør i den danske kunstverden.
Bakkehusets Orangeri får ny forpagter23.10.2025 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Bakkehuset på Frederiksberg tager hul på et nyt kapitel. Caféen ved museet får ny forpagter, når Peter Mose og Kim Bek fra Mosebek overtager driften i løbet af de kommende måneder.
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum