DI - Dansk Byggeri

I Midt- og Vestjylland holder genbrugspladsen længe åbent

Del
Kommunerne i Midt- og Vestjylland har gjort det meget nemmere for virksomhederne at komme af med mindre mængder affald. Her har seks af de otte kommuner mindst en lokal genbrugsplads, der holder åbent i den erhvervsvenlige åbningstid fra klokken kl 7 til 17. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

Det sker efterhånden sjældent, at håndværkeren kommer til en lukket port, når byggeaffal­det skal afleveres. Faktisk er det i de se­nere år blevet markant nemmere at komme af med affaldet i Midt- og Vestjylland, fordi de kommunale gen­brugspladser holder længere åbent.

I Midt- og Vestjylland har mindst en genbrugsplads i Herning, Holstebro, Lemvig, Skive, Struer og Viborg kommuner en åbningstid på ti timer i tidsrummet mellem kl. 7 og 17. Ikast-Brande holder åbent i ni timer i det erhvervsvenlige tidsrum, mens Ringkøbing-Skjern holder åbent i 7,5 timer. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri.

- Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan komme af med affaldet netop i det tidsrum, hvor de arbejder, og vores midt- og vestjyske kommuner er i det store og hele erhvervsvenlige på det her punkt. Jeg håber dog, at Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern vil se på mulighederne for at holde lidt længere åbent, så der er åbent i hele Midt- og Vestjylland mellem kl. 7 og 17, siger formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland peger på, at genbrugsplad­serne ikke udelukkende skal kunne mod­tage byggeaffaldet, men også sikre en sortering, som gør det muligt at genan­vende mere af affaldet.

- Sortering af både byggeaffald og andet affald er afgørende, hvis vi skal genbruge affaldet i stedet for bare at brænde det. Det gør vi allerede i byggeriet på nogle områder, men vi kan gøre det endnu mere, og derfor er det vigtigt, at kommunerne sikrer, at der sker en miljørigtig sortering på genbrugspladserne, siger Niels Hansen, formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

På landsplan har 71 kommuner genbrugspladser, som holder åbent i mindst ti timer dagligt i tidsrummet mellem kl. 7 og 17. Yderli­gere 15 kommuner holder åbent i mindst ni timer.

Samtidig har 37 kommuner døgnåbne gen­brugspladser mod 16 for blot to år siden.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen, telefon 40 17 20 67
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Gitte B. Vesti, telefon 29 21 77 10
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye