I må ikke svigte Østbanen
10.1.2022 10:02:34 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Skinner og spor på Østbanen skal udskiftes og renoveres, hvis der fortsat skal køre tog på strækningen. Totalrenoveringen forventes at koste op mod 510 millioner kroner. Det er veldokumenteret, at Region Sjælland ikke har de nødvendige økonomiske muskler til at gennemføre renoveringen uden at gennemføre 1-til-1 besparelser på andre busser og toglinjer.
Der var derfor også stor glæde, da Folketinget med Infrastrukturplan 2035 i juni sidste år afsatte en pulje på 700 millioner kroner til lokalbanernes vedligeholdelsesefterslæb i perioden 2022-25. Forståelsen var, at renoveringen af Østbanen, som er den eneste akutte renovering, stod først, og at midlerne derfor primært skulle gå til Østbanen.
Der er nu opstået tvivl om fordelingen af midler. Det både overrasker og forundrer regionsrådsformand Heino Knudsen:
- Udtalelserne fra Folketingets transportordførere har tidligere været meget klare om, at der skulle findes midler til renovering af Østbanen. Et enigt Regionsråd i Region Sjælland har handlet ud fra dette og har fortsat arbejdet med udskiftning af skinner og spor på Østbanen. Jeg forventer derfor også, at transportordførerne lever op til tidligere udmeldinger, når midlerne skal fordeles.
Østbanen er helt afgørende for udviklingen på Stevns. Borgmester i Stevns kommune, Henning Urban Dam, siger:
- Østbanen er en livsnerve for mange mennesker i Stevns og Faxe kommuner. Den er for mange den eneste mulighed for at komme til uddannelse eller på arbejde. Hvis de flotte ord fra Christiansborg om, at også danskerne udenfor de store byer skal have adgang til ordentlig offentlig service skal give mening, så må og skal midlerne til nye skinner og spor på Østbanen afsættes som oprindeligt aftalt.
Borgmester i Faxe kommune Ole Vive undrer sig over de meldinger, der kommer fra forhandlingerne mellem transportordførerne:
- Jeg håber virkelig ikke, at der nu går særinteresser og partifnidder i den her sag. Jeg forventer, at man på Christiansborg holder sig til det aftalte, nemlig at midlerne i puljen skal gå til efterslæb i perioden 2022 til 2025 og dermed primært til renovering af Østbanen.
Borgmester i Køge kommune Marie Stærke er stærkt utilfreds med, at der skabes ny usikkerhed om Østbanens fremtid:
- Østbanen er lige blevet bundet sammen med jernbanestrækningen fra Køge til Roskilde. Det skaber bedre forbindelser i den kollektive trafik på det østlige Sjælland. Det mindsker trængslen på de hårdt belastede veje, og det er grøn omstilling i praksis. Jeg er derfor også frustreret over, at der skabes ny usikkerhed om Østbanens fremtid.
Fakta
- Sporrenoveringen af Østbanen forventes at koste cirka 510 mio. kr.
- Af analyse udarbejdet af Rambøll april 2021 for Danske Regioner fremgår eksplicit, at Østbanen er den eneste lokalbane med et akut vedligeholdelsesefterslæb.
- Et flertal i Folketinget indgik den 28 juni 2021 aftale om Infrastrukturplan 2035, hvor der afsættes 700 mio. kr. til lokalbanernes vedligeholdelsesefterslæb
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, 51 14 54 96
Marie Stærke, borgmester Køge kommune, 24 90 20 00
Henning Urban Dam, borgmester Stevns kommune, 20 36 43 60
Ole Vive, borgmester Faxe kommune, 24 99 13 83
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
