I Lars Løkkes skatteplan er arbejdere og middelklassen de store tabere: ny analyse

ULIGHED

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne har fremlagt en skattereform, der øger uligheden. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den enlige arbejder vil miste 8.000 kroner om året, mens arbejderfamilien står til at miste 16.200 kroner. Det største absolutte tab er dog hos funktionærfamilien, der vil opleve et tab på 22.500 kroner

Direktørfamilien vinder samlet set 21.700 kroner med Moderaternes skatteplan. Derudover vil personer med meget lav løn opleve en gevinst som følge af planens lønsumsfradrag til de laveste lønninger.

”Med Lars Løkkes skattereform taber den store arbejder- og middelklasse, mens de rige får mere til sig selv. Den er designet som ulighedsskabende, uigennemskuelig og sender en stor regning i retning af helt almindelige danskere i arbejde,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysens hovedkonklusioner:

• Topskatten skal afskaffes, hvis det står til Moderaterne. I stedet skal der indføres en afgift på lønninger og de rigeste skal miste deres personfradrag. Samlet set vil uligheden dog stige.

• Konsekvenserne af Moderaternes skatteplan vil være, at skattesystemet bliver unødigt kompliceret og uigennemskueligt. Samtidig står arbejderen og helt almindelige middelklassefamilier til at tabe stort på reformen.

• Den lønsumsafgift, som Moderaterne foreslår, at virksomheder skal betale, er ikke nogen snuptagsløsning til at sænke skatten på arbejde. Alt peger på, at afgiften blot vil blive nedvæltet i lønningerne og resultatet er, at helt almindelige danskere i arbejde vil tabe, hvis Moderaternes skatteplan føres ud i livet.

Læs analysen her

Overblik: Sådan rammer Moderaternes skatteudspil danskernes privatøkonomi

Familietype	Effekt på disponibel indkomst
Enlig arbejder uden børn	-8.000 kr.
Arbejderfamilie med 2 børn	-16.200 kr.
Funktionærfamilie med 2 børn	-22.500 kr.
Direktørfamilie med 2 børn	21.700 kr.
Enlig med meget lav løn uden børn	5.700 kr.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel version september 2022