Assens Forsyning

I Glamsbjerg er de landets bedste til at sortere på genbrugspladsen

Del
På landsplan bliver 77 procent af affaldet på genbrugspladserne sorteret til genbrug og genanvendelse. I Assens Kommune er de dog endnu bedre. Her ligger samtlige genbrugspladser over landsgennemsnittet. Det viser en analyse fra Dansk Affaldsforening, der udpeger genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks bedste til at sortere og genanvende.
Genbrugspladsen i Glamsbjerg har Danmarks højeste sorterings- og genanvendelsesgrad. Det viser en netop offentliggjort analyse fra Dansk Affaldsforening og JHN Processor. Foto: Assens Forsyning A/S.
Genbrugspladsen i Glamsbjerg har Danmarks højeste sorterings- og genanvendelsesgrad. Det viser en netop offentliggjort analyse fra Dansk Affaldsforening og JHN Processor. Foto: Assens Forsyning A/S.

NY ANALYSE:

Vi sorterer på livet løs
Selvom mængden af containere, beholdere og bure på en almindelig genbrugsplads kan være svær at overskue, sorterer danskerne affald på livet løs, når de besøger genbrugspladsen. Hele 77 procent af affaldet bliver sorteret til genbrug med henblik på genanvendelse. Det viser Dansk Affaldsforening og JHN Processors årlige genbrugspladsanalyse, som samler de vigtigste nøgletal fra alle landets genbrugspladser.

Og særligt i Assens Kommune og på Assens Forsynings genbrugspladser, er evnen til at sortere gamle mursten, brædder, papkasser m.v. særlig god. Analysen udpeger nemlig genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks bedste med en genanvendelsesprocent på hele 95 tæt forfulgt af pladserne i Aarup (94 procent) og Assens (92 procent).

Samlet set har de seks genbrugspladser i Assens Kommune en gennemsnitlig genanvendelsesprocent på 91,5 procent, hvilket er 14,5 procent højere end landsgennemsnittet.

Et bidrag til den grønne omstilling
”Det er fantastisk at se, at kombinationen af sorteringsivrige borgere og effektive genbrugspladser skaber positive resultater for klimakampen og den grønne omstilling. Brugerne af genbrugspladserne i Assens Kommune fortjener et stort skulderklap for at gå så meget op i sorteringen. Det samme gør vores personale, som dagligt yder en stor indsats for at hjælpe og vejlede kunderne, så affaldet bliver sorteret og afleveret korrekt,” siger affalds- og driftschef Søren Rasmussen.

De seneste år har Assens Forsyning A/S fokuseret på at fremme genanvendelses- og sorteringsgraden. Det er blandt andet sket ved at reducere mængden af småt brændbart og affald, der bringes til deponi. Herudover er der etableret døgnåbne zoner til emballage- og haveaffald samt oprettet områder, hvor lokale foreninger og humanitære organisationer kan hente varer til direkte genbrug i deres butikker.

”Når vi i Assens Kommune er lykkedes med at sikre en høj genanvendelsesgrad, hænger det sandsynligvis også sammen med, at vi har en veludbygget og velfungerende genbrugspladsstruktur, som løbende udvikles og moderniseres ud fra en politisk beslutning og prioritering om, at fastholde et nærhedsprincip med gode afleveringsmuligheder. Samtidig har vi fokus på at optimere og indrette genbrugspladserne, så det altid er nemt og overskueligt for kunderne, at komme af med deres affald,” tilføjer Søren Rasmussen.

Data fra 374 genbrugspladser
Genbrugspladsanalysen, der netop er udgivet af Dansk Affaldsforening og JHN Processor, omhandler de vigtigste data og statistikker fra alle landets 374 genbrugspladser i 2019, https://danskaffaldsforening.dk/sites/danskaffaldsforening.dk/files/media/document/Genbrugspladsanalysen%202019-Dansk%20Affaldsforening.pdf

FAKTA

  • Assens Forsyning A/S er ansvarlig for, at borgerne i Assens Kommune får bortskaffet deres affald på en miljømæssig og forsvarlig måde
  • Assens Forsyning A/S driver seks genbrugspladser i Assens Kommune:
    - Vissenbjerg
    - Glamsbjerg
    - Aarup
    - Haarby
    - Assens
    - Tommerup
  • Genbrugspladserne i Vissenbjerg, Glamsbjerg og Aarup har døgnåbne zoner
  • Genbrugspladserne modtager affald fra private husstande og virksomheder, der er tilmeldt affaldsordningen i Assens Kommune
  • Assens Forsynings genbrugspladser modtager årligt cirka 23.000 tons affald og besøges af 300.000 gæster
  • Foruden genbrugspladserne driver Assens Forsyning A/S 25 nærgenbrugsstationer med kubeordninger (heriblandt to stationer på Bågø), hvor det er muligt at aflevere emballageaffald

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Genbrugspladsen i Glamsbjerg har Danmarks højeste sorterings- og genanvendelsesgrad. Det viser en netop offentliggjort analyse fra Dansk Affaldsforening og JHN Processor. Foto: Assens Forsyning A/S.
Genbrugspladsen i Glamsbjerg har Danmarks højeste sorterings- og genanvendelsesgrad. Det viser en netop offentliggjort analyse fra Dansk Affaldsforening og JHN Processor. Foto: Assens Forsyning A/S.
Download
Særligt i Assens Kommune og på Assens Forsynings genbrugspladser, er evnen til at sortere gamle mursten, brædder, papkasser m.v. særlig god. Det viser en netop offentliggjort analyse. Foto: Assens Forsyning A/S.

En analyse udpeger genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks mest effektive med en genanvendelsesprocent på hele 95 tæt forfulgt af pladserne i Aarup (94 procent) og Assens (92 procent). Foto: Assens Forsyning A/S.

Vedhæftede filer

Information om Assens Forsyning

Assens Forsyning
Assens Forsyning
Forsyningsparken 2
5610 Assens

6344 9000https://www.assensforsyning.dk/

Om Assens Forsyning A/S

Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye