I Glamsbjerg er de landets bedste til at sortere på genbrugspladsen
På landsplan bliver 77 procent af affaldet på genbrugspladserne sorteret til genbrug og genanvendelse. I Assens Kommune er de dog endnu bedre. Her ligger samtlige genbrugspladser over landsgennemsnittet. Det viser en analyse fra Dansk Affaldsforening, der udpeger genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks bedste til at sortere og genanvende.

NY ANALYSE:
Vi sorterer på livet løs
Selvom mængden af containere, beholdere og bure på en almindelig genbrugsplads kan være svær at overskue, sorterer danskerne affald på livet løs, når de besøger genbrugspladsen. Hele 77 procent af affaldet bliver sorteret til genbrug med henblik på genanvendelse. Det viser Dansk Affaldsforening og JHN Processors årlige genbrugspladsanalyse, som samler de vigtigste nøgletal fra alle landets genbrugspladser.
Og særligt i Assens Kommune og på Assens Forsynings genbrugspladser, er evnen til at sortere gamle mursten, brædder, papkasser m.v. særlig god. Analysen udpeger nemlig genbrugspladsen i Glamsbjerg som Danmarks bedste med en genanvendelsesprocent på hele 95 tæt forfulgt af pladserne i Aarup (94 procent) og Assens (92 procent).
Samlet set har de seks genbrugspladser i Assens Kommune en gennemsnitlig genanvendelsesprocent på 91,5 procent, hvilket er 14,5 procent højere end landsgennemsnittet.
Et bidrag til den grønne omstilling
”Det er fantastisk at se, at kombinationen af sorteringsivrige borgere og effektive genbrugspladser skaber positive resultater for klimakampen og den grønne omstilling. Brugerne af genbrugspladserne i Assens Kommune fortjener et stort skulderklap for at gå så meget op i sorteringen. Det samme gør vores personale, som dagligt yder en stor indsats for at hjælpe og vejlede kunderne, så affaldet bliver sorteret og afleveret korrekt,” siger affalds- og driftschef Søren Rasmussen.
De seneste år har Assens Forsyning A/S fokuseret på at fremme genanvendelses- og sorteringsgraden. Det er blandt andet sket ved at reducere mængden af småt brændbart og affald, der bringes til deponi. Herudover er der etableret døgnåbne zoner til emballage- og haveaffald samt oprettet områder, hvor lokale foreninger og humanitære organisationer kan hente varer til direkte genbrug i deres butikker.
”Når vi i Assens Kommune er lykkedes med at sikre en høj genanvendelsesgrad, hænger det sandsynligvis også sammen med, at vi har en veludbygget og velfungerende genbrugspladsstruktur, som løbende udvikles og moderniseres ud fra en politisk beslutning og prioritering om, at fastholde et nærhedsprincip med gode afleveringsmuligheder. Samtidig har vi fokus på at optimere og indrette genbrugspladserne, så det altid er nemt og overskueligt for kunderne, at komme af med deres affald,” tilføjer Søren Rasmussen.
Data fra 374 genbrugspladser
Genbrugspladsanalysen, der netop er udgivet af Dansk Affaldsforening og JHN Processor, omhandler de vigtigste data og statistikker fra alle landets 374 genbrugspladser i 2019, https://danskaffaldsforening.dk/sites/danskaffaldsforening.dk/files/media/document/Genbrugspladsanalysen%202019-Dansk%20Affaldsforening.pdf
FAKTA
- Assens Forsyning A/S er ansvarlig for, at borgerne i Assens Kommune får bortskaffet deres affald på en miljømæssig og forsvarlig måde
- Assens Forsyning A/S driver seks genbrugspladser i Assens Kommune:
- Vissenbjerg
- Glamsbjerg
- Aarup
- Haarby
- Assens
- Tommerup - Genbrugspladserne i Vissenbjerg, Glamsbjerg og Aarup har døgnåbne zoner
- Genbrugspladserne modtager affald fra private husstande og virksomheder, der er tilmeldt affaldsordningen i Assens Kommune
- Assens Forsynings genbrugspladser modtager årligt cirka 23.000 tons affald og besøges af 300.000 gæster
- Foruden genbrugspladserne driver Assens Forsyning A/S 25 nærgenbrugsstationer med kubeordninger (heriblandt to stationer på Bågø), hvor det er muligt at aflevere emballageaffald
Nøgleord
Kontakter
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presseansvarlig journalist i Assens Forsyning A/S
Billeder



Vedhæftede filer
Information om Assens Forsyning
Assens Forsyning A/S er en virksomhed, der professionelt og kompetent varetager opgaverne på vand-, spildevand- og affaldsområdet.
Vi arbejder hver dag på at skabe fremtidens løsninger på forsyningsområdet, og derfor tror vi på tæt dialog og samarbejde med vores kunder.
Vi er derfor altid interesserede i at høre dine gode ideer til, hvordan vi sammen kan skabe fremtidsorienterede og bæredygtige løsninger.
Samtidig er det af høj prioritet for os, at vore kunder oplever os som en kundeorienteret og kommunikerende virksomhed med et dygtigt og serviceminded personale.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Genbrugspladser tager imod dagrenovation15.2.2021 16:19:03 CET | Pressemeddelelse
Borgere, som på grund af snevejret ikke har fået hentet deres dagrenovation, kan fra tirsdag 16. februar midlertidigt aflevere den på genbrugspladserne i Assens Kommune.
Vinteren udfordrer indsamlingen af renovation og affald9.2.2021 10:26:31 CET | Pressemeddelelse
Sne og glatte veje udfordrer den planmæssige indsamling af dagrenovation og genbrugsaffald i Assens Kommune. Det samme gør faldskader og arbejdsulykker blandt renovatørens medarbejdere.
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S indgår klimapartnerskab3.12.2020 15:05:17 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S gav i dag hinanden albuen på et partnerskab og en fælles indsats, for at reducere udledningen af CO2 og bedre kunne håndtere fremtidige regnhændelser og klimaforandringer.
Dit toilet er ikke en skraldespand!23.11.2020 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny og direkte kampagne understreger Assens Forsyning A/S vigtigheden af, ikke at komme noget i toilettet, som du ikke har spist eller drukket først. I modsat fald kan kloakkerne stoppe til og afledningen af spildevand blive blokeret.
Nyt højteknologisk vandværk indviet i Assens17.9.2020 12:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Søren Steen Andersen og bestyrelsesformand Poul Erik Kristiansen klippede i fællesskab snoren, da Assens Forsyning A/S indviede sit nye vandværk på Egebjergvej i udkanten af Assens by.
Konsortium skal bygge nyt renseanlæg i Assens16.7.2020 14:51:13 CEST | Pressemeddelelse
Konsortiet Nyt Assens Renseanlæg I/S med Jakobsen & Blindkilde A/S samt EnviDan A/S opfører nyt og miljøvenligt renseanlæg med tilhørende biogasanlæg til Assens Forsyning A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum