Dansk Byggeri

I fem kommuner er det gratis, mens Silkeborgs virksomheder skal betale

Del

Når en virksomhed ligger i Silkeborg Kommune, skal den af med et årligt gebyr på 371 kroner uanset, om den benytter kommunens genbrugspladser. Det er ikke tilfældet i Favrskov, Norddjurs, Randers, Syddjurs og Hedensted kommuner. De er nemlig fem ud af kun ti kommuner i hele landet, som ikke opkræver gebyr.

Regningen for kommunens administration af erhvervsaffald svinger i 2018 fra nul til 371 kroner i Østjylland. Gennemsnittet for de 11 kommuner i Østjylland er 107 kroner. Dermed ligger Østjylland langt under landsgennemsnittet på 326 kroner. Det gennemsnitlige gebyr i Østjylland er siden 2013 blevet mere end halveret.

- Selv om gebyrerne er lave, så giver det jo en del penge til kommunerne. Men det er en skjult form for skat og en skatteskrue, kommunerne bare kan justere op og ned, som det passer dem. Det er glædeligt, at fem af kommunerne har afskaffet gebyret, og jeg vil opfordre flere kommuner til at gøre det samme, siger Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland.

Store forskelle
Det er postnummeret, det bestemmer prisen for kommunens administration af genbrugspladserne. I ti af landets kommuner koster det ikke noget for virksomhederne, mens det i 45 kommuner koster mellem 250 og 449 kroner.

- Dansk Byggeri mener, at gebyret skal væk. Affaldshåndtering er en kommunalopgave og bør finansieres over skatten. Der er virksomheder, som slet ikke bruger genbrugspladserne, og de skal også betale. Desuden er gebyrerne så små, at de ofte bliver spist op af omkostningerne til opkrævning og kontrol af betaling og eventuelle rykkere, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Det er op til den enkelte kommune hvert år at bestemme, hvor meget det skal koste virksomhederne at kunne benytte genbrugspladserne.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher, telefon 40 30 43 70, michael@e-anker.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17, sth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum