DI - Dansk Byggeri

I Favrskov er det primært privatansatte, der slår græsset

Del
Kommunerne i Østjylland kan i alt spare 58 millioner kroner, hvis de i højere grad lod private virksomheder slå græs, rydde sne og lappe huller i vejene. Det viser beregninger fra Dansk Byggeri.

De 11 kommuner i Østjylland udliciterede i gennemsnit godt 48 procent af de tekniske driftsopgaver i 2017. Graden af udlicitering spænder fra knap 72 procent i Favrskov til godt 42 procent i Aarhus. Landsgennemsnittet var på godt 44 procent.

Samlet set kan de østjyske kommuner spare 57,9 millioner kroner, hvis de udliciterede 90 procent af deres tekniske driftsopgaver. Aarhus Kommune kan spare mest – næsten 20 millioner kroner.  

Gevinsten afhænger af kommunens størrelse og den nuværende grad af udlicitering. I alt kan landets 98 kommuner spare mere end en halv milliard kroner.

- Det er rart at se, at kommunerne over en tiårig periode er kommet godt i gang med at udlicitere. Vi har haft en god dialog med de østjyske kommuner, og det har båret frugt, siger formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher.

Mere velfærd
Det er ikke umiddelbart til at se forskel, måske med undtagelse af tøjet, om parkens grønne arealer bliver vedligeholdt af kommunens egen medarbejder eller en medarbejder i et privat firma. For borgerne er der ingen forskel, bortset fra at de kunne få mere velfærd, hvis kommunen sparede penge på at vedligeholde veje og parker ved at lade private virksomheder stå for driftsopgaverne.

- Jeg er ikke i tvivl om, at private virksomheder kan levere til tiden og i en god kvalitet. De er jo i forvejen vandt til konkurrence, og hvis der ligger en yderligere besparelse på at udlicitere mere, så må det være værd at overveje for kommunerne, siger Michael Ancher

De østjyske kommuner udliciterer mere
Kommunerne i Østjylland har over de seneste år generelt udliciteret flere driftsopgaver på vej og park. Fra 2007 og 2017 er kommunernes udlicitering samlet set steget fra 34,6 procent i 2007 til 48,3 procent i 2017.

Se i de vedhæftede filer en oversigt over udliciteringen i Østjylland og en oversigt over udviklingen i kommunernes udlicitering fra 2007 til 2017.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher, telefon 40 30 43 70, michael@e-anker.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17, sth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent Karin Skolnik, Dansk Byggeri, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye