Billund Kommune

I dette efterår: Sæt pose til madaffald i klem, hvis du mangler

Del
Hvis man mangler poser til madaffald, skal man i dette efterår selv markere det. Skraldemanden har tidligere automatisk udleveret poser både forår og efterår, men det har medført et stort spild af poser.

Hvis man bor i hus i Billund Kommune, plejer man at få udleveret poser til madaffald både i efteråret og foråret. I dette efterår skal man dog selv sætte en pose i klem i låget til madaffald, hvis man mangler poser.

Årsagen er, at mange borgere slet ikke får brugt alle de poser, de får udleveret. Skraldemændene har også oplevet, at flere har smidt poserne direkte ud i skraldespandene, fordi de havde for mange.

”Vi vil gerne minimere spildet af poser til madaffald. Derfor skal man i dette efterår selv markere, hvis man skal have udleveret poser. Inden næste efterår vil vi evaluere på, om vi også skal gøre sådan fremover,” siger gruppekoordinator i Billund Kommunes affaldsteam, Stina Andkjær Edlefsen.

Man kan indtil 30. november få udleveret ekstra poser af skraldemanden, hvis man sætter en pose i klem ved det grønne låg til madaffald.

Man kan fortsat altid hente poser til madaffald på genbrugspladserne i Billund og Grindsted eller hos Borgerservice. 

Til foråret får alle husstande igen automatisk udleveret poser til madaffald.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Billeder

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever med sproglige udfordringer udvikler sig efter Playful Learning-forløb25.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Resultaterne taler for sig selv, efter at elever i taleklassen på Lynghedeskolen satte fokus på at gøre eventyr mere levende under et Playful undervisningsforløb. Eleverne deltog aktivt, tog rollen på sig og havde begejstret mod på at vise deres arbejde stolt frem. Efter det læringsfulde forløb efterspørger eleverne muligheden for at gøre det igen, så de kan vokse endnu mere.

Lufthavn i vækst: Vejle og Billund Kommune investerer i trafikforholdene ved Billund Lufthavns Cargo15.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Billund Lufthavn er tilbage på vækstkurven. I 2023 satte Lufthavnen ny passagerrekord, og fra 2024 er der som led i lufthavnens udviklingsstrategi udsigt til massiv vækst i luftfragttransporten. Derfor investerer kommunalbestyrelserne i Billund og Vejle Kommune nu i udvidelser af to centrale vejforbindelser, der skal forbedre områdets trafikale udfordringer med tung trafik, når Billund Lufthavn udbygger deres cargoområde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye