Mejeriforeningen

I dag hyldes mælken over hele verden

Del

I dag er det Mælkens Dag i Danmark og 80 andre lande. YouTube-stjernerne Mika & Tobias optræder med deres sang om mælk først i Kolding og senere i København, og alle er velkomne til at deltage i festlighederne. Mælken er blevet fejret d. 1. juni, siden FN tog initiativ til World Milk Day i 2001.

I dag er det Mælkens Dag over hele verden. I Danmark deltager de to YouTube-stjerner Mika & Tobias i festlighederne - de blev netop kendte for deres sang om mælk,“Ikke mere mælk”. Sangen er i skrivende stund afspillet mere end 6,3 millioner gange. De unge herre starter dagen hos trampolinparken X-Jump i Kolding, hvor de optræder og hopper med gæsterne. Derfra tager de til København, hvor de om eftermiddagen går på scenen på Gråbrødretorv efter et VIP-arrangement for heldige fans. Både hos X-Jump og på Gråbrødretorv er der underholdning, selfie-muligheder og masser af mælk til de fremmødte. Alle er velkomne til at komme og fejre mælken begge steder.

Det er Mejeriforeningen, der arrangerer Mælkens Dag i Danmark. Her håber man især på, at mange unge vil deltage i festlighederne. Marketing manager i Mejeriforeningen, Lars Witt Jensen, er derfor rigtig glad for, at Mika & Tobias har sagt ja til at optræde med deres sang om mælk, som er populær blandt det yngre publikum.

“Mælk er en central råvare i mange familier, og der skal helst altid være mælk på køl til et glas, til vores kaffe og morgenmad. Vi bliver derfor irriterede, når vi glemmer at købe mælk. Den situation præsenterer Mika & Tobias på en humoristisk måde med deres sang. Det bliver en sjov og hyggelig dag i både Kolding og København, og jeg håber på et stort fremmøde,” siger Lars Witt Jensen.

Derfor fejrer vi mælken den 1. juni

Mælken er alsidig. Den kan være kold og læskende en varm sommerdag, og den kan være varm og rund i en kop kaffe. Den kommer i forskellige former for mejeriprodukter som smør, ost og yoghurt, men først og fremmest er mælk en vigtig næringskilde for op mod en milliard mennesker i verden. World Milk Day - eller Mælkens Dag på dansk - blev etableret i 2001 af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) for at anerkende vigtigheden af mælk som en global fødevare. Den hvide drik er sidenhen blevet fejret hvert år den 1. juni, hvor man opfordres til at hæve glasset og skåle for mælken - “Raise a glass”.

Mælkens Dag bliver markeret i mere end 80 lande. Normalt varer et døgn 24 timer, men Mælkens Dag varer i hele 42 timer. Dagen starter nemlig i New Zealand, og det sidste glas mælk bliver sænket i takt med, at solen går ned på Hawaii.

Hæv dit glas og del

Har man ikke mulighed for at deltage i dagens aktiviteter, så kan man stadig være med til at fejre mælken. Mælkens Dag er nemlig i høj grad også en online begivenhed. Man deltager let ved at dele et billede eller en video af mælk og bruge hashtagget #WorldMilkDay. Sidste år blev hashtagget brugt i forbindelse med 625 millioner visninger på sociale medier blandt andet med en Instagram-post fra den kendte, engelske kok Jamie Oliver.

Se Mika & Tobias fortælle om deres liv på “mælkevejen” og om Mælkens Dag:

Se Mika & Tobias musikvideo her:“Ikke mere mælk”

Albert Dyrlund, der også er kendt fra YouTube, har lavet en film om sit møde med mælkedrengene Mika & Tobias: https://www.youtube.com/watch?v=DKNRZcE-j7c

Se mere om World Milk Day på:www.worldmilkday.org

Nøgleord

Kontakter

Emil Ulrichsen
Konsulent, Frontpage
emil.ulrichsen@frontpage.dk
40 72 11 07

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Mejeriforeningen

Mejeriforeningen



Se mere om Mejeriforeningen: www.mejeri.dk

Se mere om Mælkens Dag: www.worldmilkday.org

Følg pressemeddelelser fra Mejeriforeningen

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.