GreenMobility

I dag giver GreenMobility og NRGi aarhusianerne 100 el-bybiler

Del
Det er det 100% danskejede firma GreenMobility, som lancerer bybilerne i samarbejde med energiselskabet NRGi. I dag lanceres de første 100 biler, ved et launch-event i Musikhuset kl. 13 og antallet af biler øges gradvist op til 200 biler.

København har dem, Berlin har dem, Madrid har dem, Paris har dem og nu kommer de også til Aarhus. Konceptet bybiler er udbredt rundt omkring i de største metropoler i verden, og nu får aarhusianerne også glæde af dem.

Det er det 100% danskejede firma GreenMobility, som lancerer bybilerne i samarbejde med energiselskabet NRGi. I dag lanceres de første 100 biler, ved et launch-event i Musikhuset kl. 13 og antallet af biler øges gradvist op til 200 biler.

En bybil er fremtidens måde at have bil på i byen. Og helt lavpraktisk betyder det en delebil uden fast plads. Blandt kunderne i København siger hele 42%, at de har undladt eller overvejer at undlade anskaffelse af egen bil for i stedet at køre GreenMobility. Dette er første skridt på vejen til at fortrænge privatbilismen fra byens gader, og samtidig skabe et bedre bymiljø med renere luft og mindre støj, da alle bybilerne fra GreenMobility er elbiler. En Renault Zoe med en rækkevidde på op til 300 km., og de kører naturligvis på grøn strøm fra NRGi.

Bilerne findes i byens gader, hvor brugerne efterlader dem indenfor zonen på alle offentlige parkeringspladser med min. 2 timers tidsbegrænsning eller på et Hotspot. Et Hotspot er dedikerede parkeringspladser til GreenMobilitys bybiler, og fra start er der 5 placeringer i Aarhus. Hotspottene findes i Bruuns Galleri, Bilka, Molslinien, Z-Huset og NRGi. Bilen reserveres og låses op med en app. Der betales per minut og forsikring, strøm og parkering er med i minutprisen. Bybilszonen i Aarhus dækker et område på ca. 50 km2 og løber indenfor Ringvejen.

GreenMobility Danmarks direktør Thomas Heltborg Juul siger om lanceringen i Aarhus:

”Vi glæder os til at give bybilerne til aarhusianerne sammen med NRGi. NRGi er en optimal partner for os i kraft af deres stærke lokale forankring og som leverandør af grøn strøm. Bybilerne henvender sig til alle med kørekort, men i København er langt størstedelen af de over 54.000 brugere mellem 18-35 år. Derfor forventer vi også, at blive taget godt imod i en studieby som Aarhus, da vi giver alle – også dem der umiddelbart ikke har råd eller adgang til bil – adgang til hele 200 elektriske bybiler.”

NRGi’s direktør Jacob Vittrup siger:

”NRGi vil gerne bidrage til en fremtid, hvor persontransporten baserer sig på el i stedet for fossile brændsler. Vi er et andelsejet selskab, som jo er en variant af deleøkonomi, og derfor finder vi GreenMobility’s delebilskoncept kommercielt interessant. Det er samtidig vores forventning, at vi kan udvikle fælles produkter, som vores elkunder finder relevante og attraktive, så vi kan udvide vores forretning.”   

På greenmobility.com/aarhus kan alle i Aarhus få gratis kørsel, som en opstartsgave fra NRGi og GreenMobility.

Kontakter

Yderligere oplysninger:



Thomas Heltborg Juul, adm. direktør, tlf. 2986 9901, thj@greenmobility.com
GreenMobility Danmark A/S, Landgreven 3, 1301 København K, CVR: 40166866 www.greenmobility.com


Anders Rasmussen, kommunikationskonsulent, tlf. 2535 7449, presse@nrgi.dk
NRGi Corporate A/S, Dusager 22, 8200 Aarhus N

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om GreenMobility

GreenMobility
GreenMobility
Landgreven 3
1301 Copenhagen

https://greenmobility.com/dk/en/

GreenMobility tilbyder den moderne byboer enkel, fleksibel og bæredygtig transport i form af elektriske delebybiler, som brugerne har adgang til via GreenMobility app’en. Kørslen betales per minut. I dag opererer GreenMobility 400 biler i København, 250 biler i Oslo i samarbejde med VY og 100 biler i Aarhus i samarbejde med NRGi. Flere end 75.000 personer har tilmeldt sig GreenMobility.

Drevet af globale megatrends ser GreenMobility et hurtigt voksende marked for delebiler i storbyer, der efterspørger grøn transport til sine borgere, så behovet for personbiler mindskes. GreenMobilitys ambition er at være blandt de førende globale udbydere af grønne delebilsløsninger. GreenMobility er noteret på Nasdaq First North i København.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye