I dag genåbner fem lokale lægevagtskonsultationer
1.9.2021 08:22:36 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Borgerne i hele region Sjælland kan fra i dag atter blive tilset af en vagtlæge tæt på deres bopæl, hvis de bliver akut syge om aftenen, i weekenden eller på helligdage, når deres egen læge holder fri. Region Sjælland har overtaget bemandingen af de fem lægevagtskonsultationer i Nakskov, Vordingborg, Ringsted, Kalundborg og Nykøbing Sjælland.
Borgerne skal ringe til det samme nummer til Lægevagten, 70 15 07 00, uanset, hvor de befinder sig i regionen. Men fremover vil de spare en lang transporttid, hvis de skal tilses af en læge udenfor normal arbejdstid.
- I dag er en skelsættende dag, hvor vi som region – efter aftale med Praktiserende Lægers Organisation - overtager ansvaret for de fem decentrale konsultationer. Det er afgørende, at der er trygge forhold og let adgang til læge for borgerne i hele regionen, siger regionrådsformand Heino Knudsen.
- Vi har et solidt lægefagligt set-up og stabilitet for borgerne. Fremover vil der være faste åbningstider i de fem lægevagtskonsultationer hver aften, lørdag og søndag, siger lægefaglig enhedschef Søren Wistisen Rasmussen for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og understreger:
- Husk altid at ringe først på 70 15 07 00 og få en aftale med vagtlægen, før du møder op.
Modernisering af Lægevagten
Dagens genåbning er første skridt i moderniseringen af lægevagtsordningen i Region Sjælland. De kommende års udvikling af Lægevagten vil ske i tæt dialog med både lægerne og borgerne.
Frem til oktober 2022 er det fortsat Praktiserende Lægers Organisation, der står for bemandingen af de øvrige lægevagtskonsultationer på sygehusene i Holbæk, Køge, Slagelse, Nykøbing Falster, Næstved og Roskilde og for patientbesøg. Herefter overtager Region Sjælland ansvaret for hele lægevagten.
FAKTA
Åbningstider i de decentrale konsultationer i Region Sjælland
Ring altid først på 70 15 07 00 og få en aftale, før du møder op
Mandag-fredag
17.30-19.30 Konsultation Kalundborg
20.30-22.30 Konsultation Nykøbing Sjælland
17.00-19.00 Konsultation Vordingborg
20.00-22.00 Konsultation Nakskov
18.30-20.30 Konsultation Ringsted
Lørdag, søndag og helligdag
9.30-11.30 Konsultation Kalundborg
12.30-14.30 Konsultation Nykøbing Sjælland
9.00-11.00 Konsultation Vordingborg
12.00-14.00 Konsultation Nakskov
10.30-12.30 Konsultation Ringsted
Kontakter
Pressetelefon, Region Sjælland
Pressetelefonen omstilles til pressevagten. Der kan ikke sendes sms.
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
