Eniig

I dag fejrer vi strømmen

Del
Den 23. januar er Strømmens Dag. Det er dagen, hvor vi i hele Norden hylder strømmen, som vi ellers tager for givet i dagligdagen og sjældent skænker en tanke. Strømmen er en forudsætning for mange af vores gøremål hver eneste dag, og den bliver stadig grønnere. Det er værd at fejre.
I Danmark har vi strøm i kontakten 99,997% af tiden
I Danmark har vi strøm i kontakten 99,997% af tiden

Mange af vores yndlingsting, -spiser og -beskæftigelser har fået deres egen mærkedag - international krammedag, pandekagedag, bacondag og hundens dag - bare for at nævne nogle stykker. Gennem de seneste fire år år har strømmen også haft sin egen mærkedag. Nemlig Strømmens Dag, som falder i dag den 23. januar. Hvorfor fejre strømmen, tænker du måske. Den skal jo bare virke og være der. Men tænk, hvis den ikke var.

Med dig gennem hele din dag
Lige fra du slår øjnene op om morgenen, og til du lukker dem igen om aftenen, er strømmen med dig i de fleste ting, du gør. Vækkeuret der vækker dig, lyset du tænder, hårtørreren eller barbermaskinen der er en fast del af din morgenrutine, kaffemaskinen der brygger din morgenkaffe, morgenradioen du lytter til, gadelygterne der oplyser din vej, opladeren der holder liv i din telefon, computer og tablet.

Uanset hvad du arbejder med, er det svært at få klaret dagens opgaver uden strøm, og madlavningen er også nemmest med strøm i køkkenet, ligesom aftenhyggen ofte sker med en god film eller et godt program på tv'et. Den er der hele tiden, og du tænker sjældent over den. Strømmen. Først når der pludselig sker et nedbrud, og du opdager, hvordan alting går i stå, når den mangler.

Verdens bedste og grønneste energisystem
Heldigvis sker det sjældent, for i Danmark har vi strøm i kontrakten 99,997 procent af tiden, og den bliver oven i købet grønnere og grønnere. Faktisk så grøn, at den satte verdensrekord i 2017, hvor 43,5 procent af det samlede danske elforbrug blev leveret af vindmøller. Samtidig blev det danske energisystem for tredje år i træk kåret til verdens bedste.

Der er med andre ord god grund til at tage strømmen for givet, for den er der stort set altid. Men der er også god grund til at stoppe op en enkelt dag om året og sende den en kærlig tanke, når du fremtryller din livret i køkkenet eller læser godnathistorie for børnene i natlampens skær.


Billeder

I Danmark har vi strøm i kontakten 99,997% af tiden
I Danmark har vi strøm i kontakten 99,997% af tiden
Download

Information om Eniig

Eniig
Eniig
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

70151560https://eniig.dk/

Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.

Følg pressemeddelelser fra Eniig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eniig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye