Astma Allergi Danmark

I dag er det World Asthma Day

Del

Hele verden sætter i dag fokus på astma – det gør Astma-Allergi Danmark naturligvis også. Højbro Plads i København er omdannet til en allergivenlig have med allergivenlige planter og græsplæne. Derudover skyder Astma-Allergi Danmark kampagnen Snot or not i gang. Kampagnen sætter fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. I den anledning vil H.K.H. Prins Joachim som den første blive priktestet kl. 15.00.

Astma-Allergi Danmark skyder kampagnen Snot or not i gang i dag på Højbro Plads i København. På billedet er det tv-vært og foredragsholder Thomas Uhrskov, der viser sit nys. Foto: Thomas Kjeldsen
Astma-Allergi Danmark skyder kampagnen Snot or not i gang i dag på Højbro Plads i København. På billedet er det tv-vært og foredragsholder Thomas Uhrskov, der viser sit nys. Foto: Thomas Kjeldsen

Har du snot or not? Det spørgsmål stiller Astma-Allergi Danmark til pollenallergikere over hele landet med kampagnen Snot or not. Spørgsmålet er relevant for mange, da godt en million danskere døjer med høfeber – omkring hver tredje af dem også har astma. Desværre er det langt fra alle, der får den nødvendige behandling, og mange er ikke klar over, at der er en sammenhæng.

Men det skal der laves om på. Derfor sætter Astma-Allergi Danmark med den landsdækkende kampagne Snot or not fokus på, at høfeber kan give astma.

Kom forbi haven på Højbro Plads mellem klokken 12.00 og 18.00. Vores rådgivere er til stede hele dagen. Mellem klokken 15.00 og 18.00 er der mulighed for at blive priktestet og få målt lungefunktion.

Snot or not over hele landet

Snot or not er ikke kun i København. På en række sygehuse og hos speciallæger over hele landet bliver der uddelt lommetørklæder og foldere. Målet er, at så mange som muligt bliver opmærksomme på, at de bør tale med deres læge, hvis de oplever symptomer på høfeber eller astma.

Symptomer på høfeber er træthed, røde og kløende øjne, nysen og løbende eller tilstoppet næse. Hvis man oplever at blive hurtigt forpustet og har hoste, trykken for brystet eller har svært ved at trække vejret, så kan det være symptomer på astma.

Vi glæder os til at fejre både World Asthma Day og Snot or not med jer.

Astma-Allergi Danmark er på Højbro Plads i København tirsdag d. 3. maj 2016 fra kl. 12.00, hvor du kan få rådgivning om pollenastma. Fra kl. 15.00 til 18.00 er det muligt at blive priktestet og få målt lungefunktion.

Kampagnen gennemføres med støtte fra Kleneex, Sylvester Hvid & Co samt DLF Seeds and Science, Grønne hjem Gentofte, ALK Nordic A/S, Novartis, Meda, Norpharma A/S og Thermo Scientific.

Desuden får vi faglig støtte fra Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), Dansk Selskab for Allergologi (DSA) samt Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA).

Kontakter

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, telefon 20 82 25 76.

Billeder

Astma-Allergi Danmark skyder kampagnen Snot or not i gang i dag på Højbro Plads i København. På billedet er det tv-vært og foredragsholder Thomas Uhrskov, der viser sit nys. Foto: Thomas Kjeldsen
Astma-Allergi Danmark skyder kampagnen Snot or not i gang i dag på Højbro Plads i København. På billedet er det tv-vært og foredragsholder Thomas Uhrskov, der viser sit nys. Foto: Thomas Kjeldsen
Download

Links

Information om Astma Allergi Danmark

Astma Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum