Netto

I dag bliver tobakken usynlig i Netto

Del
Netto går nu som den første danske supermarkedskæde i gang med at gemme tobakken væk i sine knap 500 butikker landet over. Allerede i dag, mandag, er tobakken væk fra kundernes synsfelt i Nettos butikker på Amager, og 15. juli vil cigaretterne ikke kunne ses i nogen af Nettos butikker.
Fra i dag bliver alle cigaretter i Netto skjult. Cigaretautomaterne i butikkerne bliver klæbet over, så tobakken ikke længere er synlig for kunderne.
Fra i dag bliver alle cigaretter i Netto skjult. Cigaretautomaterne i butikkerne bliver klæbet over, så tobakken ikke længere er synlig for kunderne.

Fra morgenstunden i dag er en task force fra Netto gået i gang med at skjule cigaretterne i kædens butikker. I løbet af mandagen vil cigaretterne være gemt væk i de første 20 Nettobutikker, som ligger på Amager. Og om mindre end to uger vil tobakken være gjort usynlig i samtlige Netto-butikker landet over.

”Når Netto beslutter sig for noget, så handler vi også på det. Vi synes ikke, der er grund til at vente med at gøre det, som blandt andre Kræftens Bekæmpelse klart siger, at detailhandlen kan gøre for at bekæmpe rygning – nemlig at gøre tobakken usynlig - så især unge undgår at blive eksponeret for tobak i vores butikker. Derfor er vi gået i gang i dag, og al tobak vil være helt gemt væk i samtlige Netto-butikker, når vi når midten af juli måned,” siger Brian Seemann Broe, landedirektør i Netto.

Baggrunden for Nettos beslutning om at skjule tobakken med det samme er bl.a. en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, som tidligere på året kom med en række anbefalinger til at bekæmpe rygning og forhindre nye generationer af rygere i at opstå. Blandt dem er en anbefaling til detailhandlen om at skjule tobakken, så kunderne selv aktivt skal spørge om cigaretterne i stedet for at blive eksponeret for dem i butikkerne.

”Som Danmarks største supermarkedskæde vil vi gerne være med til at gøre det mindre fristende at ryge og især forhindre, at kommende generationer overhovedet begynder at ryge. Det ligger helt i tråd med vores ambition om at gøre det mere attraktivt at træffe et sundere valg, når man køber ind i Netto. Vi ønsker aldrig at diktere, hvad vores kunder skal købe, men vi har ingen interesse i at en vare, der er så decideret usund, står frit fremme. Jeg håber, at dette første skridt fra vores side vil få andre til at gå med i kampen hurtigt, og at politikerne vil bakke op ved at se på andre tiltag som, man ved, har en effekt. Det vil vi gerne gå i dialog om,” siger Brian Seemann Broe.

Brian Seemann Broe foreslår eksempelvis, at tobak fremover kun kan købes med kreditkort eller andre betalingsmåder, hvor det samtidig automatisk tjekkes, at kunden er over 18 år, hvilket ikke er muligt i dag af lovgivningsmæssige grunde.

Konkret bliver cigaretterne i Netto skjult ved, at de cigaretmaskiner, der findes ved kassebåndene, bliver folieret, så man ikke kan se, at der sælges tobak. Kunderne skal derfor selv aktivt spørge kassemedarbejderen, hvis de ønsker at købe cigaretter.

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt:
Brian Seemann Broe, landedirektør Netto, via Salling Groups pressetjeneste tlf. 87 78 50 02

Billeder

Fra i dag bliver alle cigaretter i Netto skjult. Cigaretautomaterne i butikkerne bliver klæbet over, så tobakken ikke længere er synlig for kunderne.
Fra i dag bliver alle cigaretter i Netto skjult. Cigaretautomaterne i butikkerne bliver klæbet over, så tobakken ikke længere er synlig for kunderne.
Download

Vedhæftede filer

Information om Netto

Om Netto

Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med næsten 500 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Salling Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk.

Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.

Følg pressemeddelelser fra Netto

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Netto

Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye