Naturvidenskabernes HusNaturvidenskabernes Hus

I dag bliver 1700 piger inspireret til at skabe en bedre verden med teknologi

Del
Hvordan bygger man en softwarerobot? Hvorfor er der enzymer i vaskepulver? Hvor meget strøm producerer en havvindmølle? Hvordan kan programmering, pumpeteknologi og plastikgenbrug bidrage til en mere bæredygtig verden?
Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.

1700 piger fra grundskolens ældste trin og gymnasiet strømmer i dag ud på 39 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og science centre over hele landet til årets Girls’ Day in Science, der er arrangeret af Tektanken, landets største netværk for skole-virksomhedssamarbejde.

Pigerne skal undersøge og opleve, hvad man kan udrette med viden om IT, teknologi eller naturvidenskab og måske blive inspireret til at vælge en uddannelse og en karriere, som de fleste piger fravælger.

Der er nemlig stor mangel på pigerne på de IT-faglige, teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser. Så det er et samfundsproblem, at pigerne ikke interesserer sig for fagene, pointerer Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus, der står bag Tektanken.

”Vi har brug for pigerne til at udvikle vores IT-løsninger og vores teknologi sammen med drengene. På den måde får vi de bedste produkter og løsninger, som vores samfund bygger på. Især i IT-branchen er der stor mangel på medarbejdere, og vi vil rigtig gerne vise, at IT og teknologi er for alle,” siger hun.

Softwareudvikler: Du kan ændre verden med IT-færdigheder
Netcompany er en af de virksomheder, der slår dørene op på Girls’ Day in Science. Her skal piger fra Gefion Gymnasium og Tårnby Gymnasium & HF introduceres til hverdagen hos et af landets største IT-konsulenthuse, der leverer digitale løsninger til en bred vifte af virksomheder i hele verden. Konkret skal de blandt andet prøve kræfter med at kode et element til en hjemmeside.

Som en del af konceptet for Girls’ Day in Science bliver pigerne mødt af en kvindelig medarbejder hos Netcompany, der allerede har taget den naturvidenskabelige vej gennem uddannelsessystemet og nu har en IT-faglig uddannelse.

Dzenita Hasic er 23 år, uddannet softwareingeniør og arbejder i dag som softwareudvikler hos Netcompany. Hun glæder sig til at tage imod pigerne, som hun har et klart budskab til:

”Jeg vil vise dem alle de mange muligheder, der er i IT-branchen. Som softwareudvikler arbejder du kreativt, bruger logisk tænkning og har masser af kontakt med mennesker. En IT-faglig uddannelse giver dig derudover hele verden som arbejdsplads, så der er ingen begrænsninger. Og hvis du har en vision om at gøre verden til et bedre sted, som jeg har, så er IT-færdigheder noget, du virkelig kan bruge,” siger hun.

André Rogaczewski: Nu skal det digitale glasloft brydes
Også Dzenita Hasic’ øverste chef, administrerende direktør for Netcompany André Rogaczewski, håber, at pigerne vil få øjnene op for mulighederne med en IT-faglig fremtid.

”Mit håb er, at vigtige tiltag som Girls’ Day in Science kan være med til at tænde den naturvidenskabelige gnist hos vores unge kvinder, så flere søger mod uddannelser inden for teknik og it. Det er nu, det digitale glasloft skal brydes, de damer. I takt med en stigende digitalisering af samfundet får Danmark brug for at bringe alle talenter i spil - i særdeleshed alle de mange dygtige og intelligente kvinder. Uden jer kan vi ikke lykkes. I er en forudsætning for Danmarks digitale lederskab og fortsatte vækst," siger han. 

Virksomheder må opgive at besætte hver tredje stilling
Der er hårdt brug for at flere går i IT-faglig retning. Mere end hver tredje virksomhed må i dag helt opgive at besætte blandt andet IT-stillinger, fortæller direktør i IT-Branchen, Birgitte Hass:

”Der er et kæmpe behov for at få flere til at melde sig under de naturvidenskabelige faner, hvor der også i fremtiden vil være masser af jobmuligheder, siger hun.

Hun slår fast, at det er meget vigtigt, at virksomhederne i Danmark åbner op for de unge, både piger og drenge, så de kan blive inspireret og se mulighederne:

”Vi oplever, at både drenge og piger er lige begejstrede for teknologi og naturvidenskab, når de først er blevet introduceret til det. Det er derfor afgørende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner åbner dørene, så de unge kan få et indblik i nogle af de mange muligheder, der findes på de her områder.”

Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Novozymes, Micosoft, Google, Vestas og Haldor Topsøe, Ørsted og TDC Group slår også dørene op på Girls' Day in Science.

I alt 39 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner over hele landet åbner dørene for pigerne i dag.

FAKTA

Om Girls’ Day in Science 2018
Girls' Day in Science er Tektankens nationale kampagnedag, hvor virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner over hele landet inviterer grundskole- og gymnasiepiger indenfor til at arbejde med praktiske og virksomhedsrelaterede opgaver. Pigerne møder kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder i en verden af IT, teknologi og naturvidenskab.
 
Girls’ Day in Science sætter fokus på, at der er mange piger, der fravælger en naturvidenskabelig retning i deres uddannelses- og karrierevalg.

Den 12. september slår 39 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner over hele landet dørene op for omkring 1700 piger fra grundskoler og gymnasier til Girls' Day in Science 2018.

Se alle arrangører på www.tektanken.dk. Sortér på Girls' Day in Science under Events.

Om Tektanken
Tektanken er Danmarks største netværk for skole-virksomhedssamarbejde. Tektanken bygger bro mellem skoler og virksomheder og gør det muligt for elever i grundskolen og gymnasiet at arbejde praktisk med virksomhedsrelaterede opgaver og møde rollemodeller på faglige virksomhedsbesøg. Skole-virksomhedssamarbejde øger elevernes motivation for IT, teknologi og naturvidenskab.

Foruden de seks kernevirksomheder Danfoss, Grundfos, Novozymes, Coloplast, Microsoft og Haldor Topsøe tæller netværket mere end 130 virksomheder. Tektanken drives af Naturvidenskabernes Hus og er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Fremstillingsindustrien. www.tektanken.dk

Om piger og uddannelse:
Som samfund mangler vi flere, der tager uddannelser inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Virksomhederne mangler medarbejdere med de kvalifikationer, og vi har derfor brug for, at pigerne også får interesse for området. I en verden der bliver stadig mere teknologisk funderet, har vi brug for flere, der både kan udvikle og betjene ny teknologi. Det er problematisk, at der eksempelvis kun er 28 procent kvinder på det IT-faglige område på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Pigerne er i undertal på tekniske og naturfaglige uddannelser, selvom de er i overtal på de videregående uddannelser samlet set.  

Statistik for optag på videregående uddannelser 2018 fordelt på køn, udvalgte tal i procent: 

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 

Kvinder 

Mænd 

Det IT-faglige område 

28 

72 

Det tekniske område 

24 

76 

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i alt 

59 

41 

Bacheloruddannelser 

Kvinder 

Mænd 

Naturvidenskab 

44 

56 

Teknisk Videnskab 

33 

67 

Bacheloruddannelser i alt 

54 

46 

 
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriets rapport over optag 2018. Rapport nr. 13. 

https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/2018/notat-13-kon.pdf

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger og hjælp til at finde en case:

Kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Bjørn Kock Lærkedahl. 5119 4944 / bkl@nvhus.dk

Kommentarer og citater vedr. Girls' Day in Science:

Direktør i Naturvidenskabernes Hus
Nanna Seidelin. 2941 1133 / ns@nvhus.dk

Billeder

Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Download
Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og Teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Samfundet har brug for, at flere piger interesserer sig for IT og Teknologi. Foto: Naturvidenskabernes Hus.
Download
Softwareudvikler Dzenita Hasic fra Netcompany. FOTO: Netcompany.
Softwareudvikler Dzenita Hasic fra Netcompany. FOTO: Netcompany.
Download
Administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany. Foto: Netcompany.
Administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany. Foto: Netcompany.
Download

Links

Information om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

40584064http://www.nvhus.dk

NATURVIDENSKABERNES HUS

Gennem TEKTANKEN bygger vi bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

WWW.NVHUS.DK

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye