I dag åbnes der for ansøgninger til Landdistriktspuljen
19.2.2021 13:12:20 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

I dag åbner den nye indenrigs-og boligminister Kaare Dybvad Beck for ansøgninger til Landdistriktspuljens første af i alt tre runder. I år er der afsat 62 millioner kroner til udviklingsaktiviteter i landdistrikterne – hele 38 millioner kroner mere end i 2020. Formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, priser midlerne velkommen:
- Det sender vigtige signaler til landdistrikterne og til øerne, at der følger handling med, når regeringen taler om vigtigheden af at skabe balance mellem land og by. Nærhed er blevet mere end blot et populært samtaleemne og med oprettelsen af det nye ministerium med Kaare Dybvad Beck som minister, gør man alvor af sine ord ved at afsætte et rekordstort beløb møntet på udviklingsprojekter i landdistrikterne. Særligt taget det kriseprægede år i betragtning er det derfor enormt vigtigt, at flere lokale udviklingsprojekter kan få tilskud, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Målretningen af puljen til områder præget af landvindmøller er vigtig, fordi lokalbefolkningen dér er mest generet af møllerne og må leve med generne i hverdagen. Derfor giver det rigtig god mening at lokalbefolkningens projekter bliver tilgodeset i forhold til muligheden for at skabe nye tiltag og udvikling i områder med landvindmøller.
De tre ansøgningsrunder i år erstatter de tidligere års to runder. I år vil der derfor både være en runde i det tidlige forår, til sommer og til efterår. Årets første runde uddeler midler for i alt 13,5 millioner kroner fordelt over tre emner:
- 9,6 mio. kr. til projekter i områder med landvindmøller
- 2,5 mio. kr. til projekter på de små øer
- 1,4 mio. kr. til forskningsprojekter
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beck fremhæver også vigtigheden af at sikre landdistrikternes udvikling med Landdistriktspuljen:
- Regeringen ønsker en målrettet indsats for at skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne. De seneste år har centralisering mange steder spændt ben for de små byer, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver ekstra støtte til de mange ildsjæle, som gør en forskel for deres lokalsamfund, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beck i en pressemeddelelse.
De ekstra midler i Landdistriktspuljen i 2021 er et resultat af Klimaaftalen for energi og industri fra 2020, finanslovsaftalen for 2021 samt aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 fra november 2017. Formålet med Landdistriktspuljen er at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.
Ansøgningsskemaer og vejledninger kan findes på Livogland’s underside om Landdistriktspuljen.
Ansøgninger til Landdistriktspuljens første runde 2021 skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde inden 24. marts kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
