Kronborg Slot

I dag åbnede populær familieudstilling om monstre på Kronborg Slot

Del
Ny udstilling skal inspirere børn og voksne til at tale sammen om følelser som vrede, kærlighed og angst.
Den tossede Pan er glædens monster. Den kan få dig til at grine, juble, være munter, have ildhu og nogle gange være skrupskør. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Den tossede Pan er glædens monster. Den kan få dig til at grine, juble, være munter, have ildhu og nogle gange være skrupskør. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.

Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev og Helsingørs borgmester Benedikte Kiær bød i dag en flok monstre velkommen til Kronborg Slot. Det er multikunstneren Shane Brox, der står bag den populære familieudstilling, 100.000 allerede har set. Som noget nyt inddrages danmarkshistorie fra Kronborg Slot også i monsterudstillingen, der skal inspirere børn og voksne til at tale sammen om følelser.

I Kronborg Slots dunkle kasematter er 12 følsomme og farverige monstre flyttet ind. Monstrene kender vi fra fortællinger om antikken, middelalderen og renæssancen, og i udstillingen sætter de ansigt på følelser, som kærlighed, frygt eller ensomhed, der i århundreder har drevet mennesket.

”I gamle dage brugte man monstre som skræmmebilleder på alt det, man ikke forstod. Det kan godt være, at man ikke er bange for drager eller uhyrer i dag, men vi skaber stadig monstre, når vi ikke tør at være ærlige om vores følelser, tale om vores forventninger eller fortælle hvorfor vi er vrede. Derfor har vi koblet hvert monster sammen med en følelse, så det forhåbentlig kan være en god samtalestarter mellem børn og voksne til at tale om følelser,” siger Shane Brox, multikunstneren bag ’Monster – stygge skabninger med store følelser’.

Det var da netop også koblingen mellem historien og muligheden for at tale sammen om følelser, Nationalmuseets direktør Rane Willerslev lagde vægt på i sin tale ved åbningen af udstillingen.

”Følelserne, som de historiske monstre repræsenterer, er universelle og stadig relevante for os alle i dag. Monstrene er interessante, fordi de viser, hvor stor indflydelse følelser kan have på vores virkelighed, præcis som det har været tilfældet for andre gennem historien. Det er netop koblingen mellem historie og følelser, der er så spændende her, og som gør monstrene gode til at tale om følelser med børn,” siger Rane Willerslev, der sammen med Helsingørs borgmester Benedikte Kiær klippede det grønne bånd til udstillingen.

Populær udstilling, dramatisk danmarkshistorie og byg-selv-monstre

Det er en populær udstilling, der netop er flyttet til Kronborg Slot. For på Christiansborg Slot i København, hvor det for første gang var muligt at se udstillingen, lagde cirka 100.000 gæster vejen forbi. På Kronborg Slot skal man dog ikke forvente, at udstillingen er helt den samme. Som noget nyt trækker den nemlig direkte tråde til de følelser, beboerne på Kronborg Slot har oplevet gennem den dramatiske danmarkshistorie.

”Monsterudstillingen gør både gæsterne klogere på følelser og på Kronborgs lange, dramatiske del af danmarkshistorien. Monstret Maren fortæller om den angst, soldaterne kan have følt, når kanonkugler fløj ind over Kronborg og buldrede løs, da kun 300 danske soldater forsøgte at forsvare slottet mod svenskerne i 1658. Og dragemonstret repræsenterer den ensomhed, Caroline Mathilde kan have følt, da hun sad fange på det kolde slot og til sidst blev landsforvist – og aldrig så sine børn igen,” forklarer Mia Ramsing Jensen, museumsinspektør på Kronborg Slot. Hun har i samarbejde med Shane Brox og formidlingsinspektør Olene Bergman videreudviklet Monsterudstillingen til Kronborg Slot.

Alle monstrene i udstillingen er lavet af genbrugsmaterialer som bademåtter, flaskekapsler, gamle kjoler og skummadrasser. Derfor har Kronborg Slot som en ekstra aktivitet for familierne i vinterferien, slottet kalder ’Monsterfed vinterferie’, arrangeret en særlig monster-workshop. I uge 7 og 8 kan børn således helt gratis lave deres helt eget monster af genbrugsmaterialer, og de er naturligvis velkomne til at tage deres små monstre med hjem.

Oplev 'Monster' på Kronborg Slot:
Hvornår:
8. februar – 5. november 2023.
Hvor: Kasematterne på Kronborg Slot.
Pris: Børn (0-17 år) gratis. Voksne 125 kr.
Vinterferie: ’Monsterfed vinterferie’ i uge 7 og 8 (hver dag 10-16) med ny 'Monster'-udstilling samt byg selv-monstre.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Multikunstner Shane Brox fortæller om, hvordan monstre gennem historien har været brugt som skræmmebilleder på alt det, vi er bange for, og hvordan vi stadig skaber monstre i dag, når vi ikke fortæller ærligt om vores følelser.Videokanal

Nøgleord

Kontakter

Miriam Hindsgaul
Kommunikationskonsulent, Kronborg Slot
+45 20117271 / mhi@natmus.dk

Billeder

Den tossede Pan er glædens monster. Den kan få dig til at grine, juble, være munter, have ildhu og nogle gange være skrupskør. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Den tossede Pan er glædens monster. Den kan få dig til at grine, juble, være munter, have ildhu og nogle gange være skrupskør. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Download
Det kærlighedssultne blæksprutteuhyre, kendt som Kraken eller Havgufa, har eftersigende hærget de nordiske kyster i århundreder og kunne knuse sømænds skibe med sine enorme, omklamrende arme. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.

Ulykkesfuglen Strix er kendt fra græske myter og overtro. I Monsterudstillingen gør den os klogere på jalousi. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Ulykkesfuglen Strix er kendt fra græske myter og overtro. I Monsterudstillingen gør den os klogere på jalousi. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Download
Den triste Blemmya. I århundreder har rejsende fortalt om grådige
Blemmyaer. Et mystisk menneskelignende
væsen med ansigt på maven, som
plyndrer rejsende i Afrika og andre
fjerne egne. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Den triste Blemmya. I århundreder har rejsende fortalt om grådige Blemmyaer. Et mystisk menneskelignende væsen med ansigt på maven, som plyndrer rejsende i Afrika og andre fjerne egne. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Download
Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev stod sammen med Helsingørs borgmester Benedikte Kiær for at klippet det 'rædselsfulde' grønne bånd ind til monsterudstillingen. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.

Gæst tager et billede af monstret Hundehoved til åbningen af 'Monster - stygge skabninger med store følelser' på Kronborg Slot. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Gæst tager et billede af monstret Hundehoved til åbningen af 'Monster - stygge skabninger med store følelser' på Kronborg Slot. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Download
Det stressede monster Strigoi. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Det stressede monster Strigoi. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.
Download
Det er multikunstner og tidligere DR-vært Shane Brox, der står bag udstillingen. Alle monstre er skabt af genbrugsmaterialer fra fx bademåtter, støvsugere og gamle kjoler. Foto: Thorkild Jensen/Kronborg Slot.

Links

Information om Kronborg Slot

Kronborg Slot
Kronborg Slot
Kronborg 2 C
3000 Helsingør

49 21 30 78https://www.kronborg.dk/

På det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster tårner Kronborg. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Kronborg er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO

Følg pressemeddelelser fra Kronborg Slot

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kronborg Slot

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye