I anledning af 100-års fødselsdag: Simon Spies Fonden giver stor donation til Julemærkehjemmene
1.9.2021 09:02:57 CEST | Julemærkehjemmene | Pressemeddelelse

”Spies, rejs og vær glad”. Sådan lød det gamle slogan for Spies Rejser. Hos Julemærkehjemmene er der også grund til at være ekstra glad, da man netop har modtaget en donation på en halv million kroner fra Simon Spies Fonden.
”Vi er meget taknemmelige for den store donation,” fortæller direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen. ”På Julemærkehjemmene hjælper vi børn ud af mistrivsel. Det kan være børn, som kæmper med mobning, ensomhed eller har lavt selvværd. De mange penge kommer derfor til at gøre en stor forskel for disse børn”.
Børn får en ny start
De fem Julemærkehjem i Danmark giver hvert år 1.000 børn et tiltrængt ophold. Her bliver de en del af et fællesskab med andre børn. Gennem det 10 uger lange ophold får børnene styrket deres selvværd og lærer nye måder at se sig selv og verden på. Når opholdet er slut, har de fået fornyet tro på sig selv og har fået nye venner.
”Da vi er en privat organisation, er vi helt afhængige af de donationer, vi får fra fonde, privatpersoner og virksomheder. Heldigvis er der mange, som kan se vigtigheden af vores arbejde, og støtter vores indsats for at hjælpe børn til at trives bedre,” siger Søren Ravn Jensen.
Et formål Simon Spies ville have støttet
Donationen gives den 1. september, hvor Simon Spies ville været fyldt 100 år. I den forbindelse har Simon Spies Fonden valgt at støtte formål, den mener, ville have haft Simon Spies’ bevågenhed, og som gavner særligt udsatte grupper i samfundet. Med donationen håber Fonden at kunne støtte Julemærkehjemmenes arbejde med at give udsatte børn en ny start på tilværelsen.
Simon Spies Fonden blev stiftet i 1983 af formand Simon Spies. Dens mål er at støtte almennyttige- og almenvelgørende formål, som kommer en stor del af den danske befolkning til gode. De gælder inden for områder som videnskab, kunst, kultur, sport samt sociale og humanitære formål.
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
Links
Information om Julemærkehjemmene
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkehjemmene
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkehjemmene
Børnene er i centrum på årets Julemærke10.9.2026 11:11:32 CEST | Pressemeddelelse
Kunstner og illustrator Martin Jørgensen har tegnet Julemærket 2026. Motivet hylder det stærke fællesskab mellem børnene på Julemærkehjemmene – og trækker samtidig på kunstnerens egne barndomsminder om at samle på Julemærker.
Ny VIVE-undersøgelse: Denne indsats sænker skolefraværet26.8.2026 08:59:56 CEST | Pressemeddelelse
Et 10-ugers opfølgningsforløb får skolefraværet til at falde med 31 % hos de børn, der har været på Julemærkehjem. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE. Resultaterne er inspiration for alle, der arbejder med børns trivsel.
Ny multihal skal øge trivslen for børn på Julemærkehjemmet Hobro9.6.2026 09:38:02 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 11,5 mio. kr. fra Realdania er Julemærkehjemmet Hobro nu i stand til at realisere en mangeårig drøm om at bygge en multihal. Hallen skal skabe moderne rammer for leg, bevægelse og fællesskab for de børn, der under opholdet, får hjælp til at komme ud af mistrivsel.
Nye tal: Ensomhed falder markant for børn efter ophold på Julemærkehjem12.5.2026 10:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange børn med lav trivsel føler sig ensomme. Det viser en ny undersøgelse fra Julemærkehjemmene. Tallene viser dog også, at følelsen forsvinder hos 4 ud af 5 af de børn, der var ensomme ved opholdets start.
Kære mor – derfor gør du mig glad16.4.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Annemette Voss og Julemærkehjemmene er gået sammen i en ny Mors Dag-kampagne. Her sætter børnene ord på, hvad der gør deres mor uundværlig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



