Hylderne er ved at være tomme og fra i morgen er det slut med smag i væsker til e-cigaretter
Tidligere på ugen offentliggjorde SMOKE-IT nyheden om, at kæden skifter navn til GEjSER, men i morgen, d. 1. april, bliver glæden over det nye navn erstattet af bekymring og tomme hylder. For fra og med i morgen bliver det ulovligt at sælge væsker til e-cigaretter med andre smage end tobak eller mentol. Hos GEjSER frygter man, at smagsforbuddet medfører mere skade end gavn, og kæden har derfor besluttet, at man i dag helt ekstraordinært udvider åbningstiderne i kædens 35 butikker landet over.

D. 1. april træder det såkaldte smagsforbud i kraft, hvilket betyder, at det bliver ulovligt at sælge væsker til e-cigaretter med eksempelvis jordbær eller lakridssmag. Ifølge GEjSER’s administrerende direktør, Jens Andersen, er der flere af kædens kunder som det stadig kommer bag på, at det altså nu endeligt er slut med de smage de er vant til.
- ”Mange af vores kunder tror der er tale om en tidlig aprilsnar, når de bliver fortalt at politikerne mener, at voksne dampere ikke længere må købe de smage de plejer, og som kan holde dem væk fra cigaretterne. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at se logikken i argumenterne for forbuddet, og at jeg har endnu sværere ved at forstå hvorfor politikerne vil begrænse rygernes muligheder for at stoppe med at ryge. Det giver ingen mening.” Siger Jens Andersen
Hos GEjSER har man valgt, at man i dag, helt ekstraordinært, udvider åbningstiderne i kædens 35 butikker landet over. Det gør man for at give de kunder der bruger andre smage end tobak eller mentolsmag, en sidste chance til at få købt ind, før det i morgen er for sent.
- ”Hylderne er ved at være tomme og lageret ligeså, men desværre møder vi stadig kunder der ikke aner hvad der kommer til at ske fra i morgen, og derfor håber vi selvfølgelig vi kan nå ud til de sidste. Jeg har hørt flere der siger, at de jo lige så godt bare kan begynde at ryge igen, og det er det værste ved det her. Vi hjalp dem med at stoppe med at ryge, og nu får de det hele taget fra dem.”
Smagsforbuddet er en del af regeringens nationale handlingsplan mod børn og unges rygning, som blev vedtaget i december 2020. Hos GEjSER bakker man op om myndighedernes intentioner om at forhindre børn og unge i at begynde at ryge, men understreger at smagsforbuddet rammer skævt.
- ”Snart skal alle vores produkter pakkes i neutrale æsker, som ligner de nye cigaretpakker, og vi må ikke sælge andre smage end tobak eller mentol, fordi de unge ifølge politikerne tiltrækkes af de her væsker. Men vi sælger bare slet ikke til nogen der ikke er fyldt 18 år, og ifølge vores egne undersøgelser er 70% af vores kunder 35+, og hvorfor må de ikke dampe andet end mentol eller tobak?”
Jens gør også opmærksom på, at man i virksomheden har forsøgt at komme i dialog med de respektive myndigheder og politikere på området, men at der endnu ikke er nogen der har ønsket at drøfte tiltagene i den nye lovgivning.
Nøgleord
Kontakter
Jens Andersen, CEO i SMOKE-IT/GEjSER
Tlf.: 26270707
Jens@SMOKE-IT.dk
Billeder
Links
Information om Gejser
GEjSER er en familieejet virksomhed, som blev stiftet af Jens Andersen, efter både ham og hans kone, Mimi, begge stoppede med at ryge ved hjælp af e-cigaretter i 2010. Virksomheden startede i bagagerummet på en gammel Peugeot 106, på havnen i Århus tilbage i 2010, hvor det lykkedes Jens, at få de fleste af hans havnearbejder-kollegaer, til at skifte fra røg til damp.
Sidenhen har Jens og hans nu 130 ansatte hjulpet mange, mange flere danskere med at skifte smøgerne ud med e-cigaretter, for på den måde at blive røgfri.
Følg pressemeddelelser fra Gejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gejser
GEjSER klager til Ombudsmanden18.5.2022 08:19:38 CEST | Pressemeddelelse
Den nye lovgivning på e-cigaretområdet har medført en lang række nye og strengere regler for de danske e-cigaretforhandlere, og derfor havde man i GEjSER også en forventning om, at myndighederne ville håndhæve loven. Sådan er det ikke gået, og derfor har GEjSER nu klaget til Ombudsmanden.
Førende e-cigaretforhandler laver omsætningsrekord dagen før nyt forbud1.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbuddet mod smag i væsker til e-cigaretter, har fået de danske dampere til at hamstre i stor stil. Sådan lyder det fra Danmarks største forhandler af e-cigaretter, GEjSER. Kæden melder om historisk høje salgstal den 31. marts, som var sidste dag hvor salg af eksempelvis jordbær- eller lakridssmag var tilladt.
SMOKE-IT skifter navn til GEjSER30.3.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 29. marts offentliggjorde SMOKE-IT, at virksomheden skifter navn til GEjSER. Navneskiftet er en anerkendelse af Forbrugerombudsmandens tolkning af SMOKE-IT som brand, og med det nye navn håber administrerende direktør og stifter af virksomheden, Jens Andersen, at myndighederne vil imødekomme GEjSER’s ønske, om et samarbejde for en røgfri fremtid.
SMOKE-IT skifter navn og åbner kædens allerførste GEjSER-butik i Skagen29.3.2022 11:21:40 CEST | Pressemeddelelse
SMOKE-IT har netop annonceret at kæden skifter navn til GEjSER, og at deres nye butik i Skagen bliver den allerførste rigtige GEjSER-butik. Butikken i Skagen bliver den nordligste af kædens nu, i alt, 36 e-cigaretspecialforretninger.
10-årsjubilæum markeres med smagsforbud24.3.2022 12:01:03 CET | Pressemeddelelse
Marts 2022 skulle egentligt have markeret SMOKE-IT’s 10-årsjubilæum for virksomhedens første fysiske butik, som slog dørene op på Klostertorv i Århus, tilbage i marts 2012. Ifølge Jens er der dog ikke meget at fejre, for lageret er ved at være tomt, og det bekymrer ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum