Aalborg Universitet

Hvorfor er nogle regioner bedre til grøn omstilling end andre?

Del
Grøn vækst i de nordiske lande er omdrejningspunktet for et nyt, nordisk forskningsprojekt. Her vil en gruppe forskere se på faktorer i både samfundet og de lokale virksomheder, der bl.a. kan forklare, hvorfor nogle regioner klarer sig bedre i en grøn omstillingsproces end andre. Et af de steder, forskerne vil besøge, er Region Nordjylland, der ligger over det danske landsgennemsnit i forhold til grøn vækst.

I Danmark og de øvrige nordiske lande er der i disse år fokus på en grøn omstillingsproces. Varer og tjenester, der er til gavn for miljøet, er således et af de områder, økonomer og politikere kigger på, når der tales om fremtidens vækst. I et helt nyt forskningsprojekt ”Where does the green economy grow? The Geography Of Nordic Sustainability Transitions” stiller en gruppe forskere derfor skarpt på grøn vækst i Norden.

- Vores overordnede mål er at undersøge, hvilke faktorer der kan forklare grøn vækst i de nordiske regioner. Samtidig vil vi gerne se på, hvorfor nogle nordiske regioner klarer sig bedre i omstillingsprocesser relateret til grøn vækst end andre, forklarer professor Christian Richter Østergaard fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet (AAU), der deltager i projektet.

Til det formål vil forskerne tage udgangspunkt i én region i hhv. Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Danmark gennemføres undersøgelsen i Region Nordjylland.

- Region Nordjylland har lavet en undersøgelse, som viser, at der er 7.300 nordjyder beskæftigede inden for grønne varer og tjenester, og at der er en omsætning på 19,8 mia. på området. Det er 30 pct. over landsgennemsnittet. Vi vil derfor undersøge, hvad regionen har gjort for at fremme den grønne økonomi, for det kan måske hjælpe andre til at skabe vækst i den grønne økonomi, siger Christian Richter Østergaard.

I alt beskæftiger forskerne sig med seks områder relateret til grøn vækst som bl.a. teknologi, politik, systemer og fremtidens udvikling inden for grøn økonomi.

- Fra AAU kommer vi til at stå i spidsen for at undersøge, hvilke færdigheder der er i de virksomheder, der laver grønne innovationer i form af både teknologi og arbejdskraft, og om der er forskel på, hvordan disse virksomheder fordeler sig regionalt i de enkelte lande. Derudover er vi også involveret i undersøgelsen af miljørelaterede patenter i Norden, fortæller Christian Richter Østergaard.

Fakta:

- Nordic Cooperation, som er et samarbejde mellem Nordic Innovation, Nordic Energy Research og Nordforsk under Nordisk Ministerråd, har støttet forskningsprojektet ”Where does the green economy grow? The Geography Of Nordic Sustainability Transitions” med 20 mio. norske kroner

- Projektet løber frem til 2020

- Fra AAU deltager professor Christian Richter Østergaard, lektor Jacob Rubæk Holm og adjunkt Eunkyung Park fra Institut for Økonomi og Ledelse. Derudover deltager forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Lunds Universitet, Tampere Universitet, Nordisk institut for studier af innovation, forskning og uddannelse i Norge og SINTEF i Norge (en uafhængig forskningsorganisation).

Kontakter

For yderligere information kontakt:
Professor Christian Richter Østergaard på tlf.: 99 40 82 66 eller på e-mail: cro@business.aau.dk

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye