Hvorfor bliver nogle mennesker over 100 år? Svaret findes måske i vores tarmbakterier

Jagten på evigt liv er sat ind. Vi faster for at holde os sunde. Og hvert år bruges milliarder af kroner på at behandle kroppe, så vi kan leve endnu flere år. Men nogle mennesker bliver helt naturligt over 100 år. Hvordan kan det egentlig være?

Det har forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet sat sig for at finde ud af.

Ved at undersøge 176 raske japanske borgere på over 100 år har forskerne fundet frem til, at de hundredåriges tarmbakterier og deres bakterie-virus har en helt særlig sammensætning.

”Man prøver altid at finde ud af, hvad der gør, at nogen bliver så gamle. Man har tidligere observeret, at de gamle japaneres tarmbakterier producerer nogle helt nye molekyler, som gør personerne mere resistente mod patogener, altså sygdomsfremkaldende, infektioner. Og hvis deres tarm er bedre beskyttet mod infektioner, så er det nok også en af de elementer, der gør, at de lever så meget længere end andre,” siger Joachim Johansen, der er postdoc og førsteforfatter på det nye studie.

En af de nye opdagelser forskerne har gjort, er at bestemte virus i tarmen kan have en gavnlig effekt på tarmfloraen og vores helbred.

”Det er nemlig sådan, at der findes milliarder virus i vores tarm, der lever af og i bakterierne. De er ligeglade med menneskecellerne, i stedet lever de af at inficere bakterierne. Og da der er hundredvis af forskellige bakteriearter i vores tarmflora, så er der også masser af bakterie-virus”, siger Simon Rasmussen, der er lektor sidsteforfatter på det nye studie.

Joachim Johansen tilføjer, at de ud over vigtige, nye og beskyttende bakterie-virus også fandt, at miljøet i tarmen hos de ældre er spændende.

”Vi så en superhøj biologisk diversitet for både bakterier og bakterie-virus i de her mennesker over 100 år. Høj diversitet blandt mikroorganismerne er normalt forbundet med et sundere tarmmikrobiom. Og når man har det, går vi også ud fra, at man er bedre beskyttet mod sygdom,” siger Joachim Johansen.

Ved at forstå, hvordan tarmfloraen ser ud hos mennesker, der er over 100 år gamle, kan vi også komme nærmere at forstå, hvordan andre mennesker kan leve længere. Med hjælp fra en algoritme, forskerne står bag, er det lykkedes dem at kortlægge tarmbakterierne og bakterie-virus hos personerne, de har data på.

”Vi vil gerne forstå, hvordan tarmfloraen virker. Hvordan er sammenspillet mellem de forskellige arter og de mange virus? Hvad skal vi ændre på for få et mikrobiom der kan hjælpe til at vi bliver sundere? Er der nogle bakterier, vi gerne vil have, og nogle vi ikke vil have? Og med algoritmen kan vi se, hvordan balancen er mellem virus og bakterier,” siger Simon Rasmussen.

Det betyder altså, at hvis forskerne kan forstå sammenhængen mellem virus og bakterier hos de hundredårige japanere, så kan de måske også forstå, hvordan balancen optimalt skal se ud hos mennesker.

Optimering af tarmbakterier

Helt konkret vil den nye viden om tarmbakterier være gavnlig, når vi skal finde ud af, hvordan man kan optimere bakterierne i kroppen, så man bliver beskyttet mod sygdom.

”Hvis en bakterie får en virus på besøg, så opdagede vi, at virussen faktisk kan gøre bakterien stærkere. De virus, vi fandt blandt de raske gamle japanere, havde nemlig nogle ekstra gener med, som kunne fungere som en form for booster for bakterierne. Vi opdagede, at de kunne booste omdannelsen af stoffer i tarmen som kan have en stabiliserende effekt på tarmfloraen og modvirke inflammation,” siger Joachim Johansen og Simon Rasmussen bakker op:

”Hvis man opdager bakterier og virus, som har positive effekter på vores tarmflora, så er det oplagt at finde ud af, om det er i nogle mennesker og ikke andre. Hvis vi kan få disse bakterier og deres virus til at flytte ind hos dem, der ikke har dem, kan flere måske få gavn af de gode egenskaber.”

Selvom der er et stykke vej endnu, er den nye viden vigtig, for tarmbakterier kan man faktisk gøre noget ved.

”Tarmbakterier er allerede i os og er en del af vores naturlige miljø. Det vilde er, at tarmbakterierne er noget, man kan ændre på. Man kan ikke ændre på generne – der er i hvert fald meget lang vej med den teknologi, vi har nu. Men hvis vi forstår, hvad der gør, at virus og tarmbakterier arbejder godt sammen, så bliver det meget nemmere at ændre på noget, der faktisk har betydning for, hvordan vi har det,” siger Simon Rasmussen.

Studiet er udgivet i Nature Microbiology. Læs det her.