Syddansk Universitet

Hvordan ved vi, hvem der er troværdige?

Del

Mens debatten om fake news fylder sendeflader og avissider over hele verden, har SDU-lektor og filosof Mikkel Gerken undersøgt i dybden, hvordan vi vurderer andre som troværdige eller det modsatte. For nylig blev han tildelt den højeste akademiske grad – doktorgraden i filosofi – for sin disputats On Folk Epistemology. How we think and talk about knowledge.

I tider hvor fake news får så meget opmærksomhed, at begrebet blev årets ord i 2017, kunne det næsten ikke være mere væsentligt at undersøge i dybden, hvordan vi vurderer andre som troværdige? Hvilke fejlkilder, der er indbygget, når vi går rundt og vurderer, hvem der ved hvad? Og hvordan vi egentlig tænker og taler om viden?

Netop disse spørgsmål har filosof og lektor Mikkel Gerken fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU knoklet med de seneste ni år. For nylig blev han tildelt den højeste akademiske grad – doktorgraden i filosofi – for sin doktordisputats On Folk Epistemology. How we think and talk about knowledge.

 

Almindelige menneskers viden

SDU-lektor Mikkel Gerken bringer filosofien et nyt sted hen med sin disputats, fordi han samarbejder med kognitive psykologer om at undersøge, hvordan vi almindelige mennesker tilskriver hinanden viden. Altså vurderer andre som troværdige og vidende eller det modsatte. Det er et relativt uopdyrket forskningsområde inden for filosofi.

Omdrejningspunktet for undersøgelserne er en filosofisk klassiker inden for erkendelsesteori; videnstilskrivelser forstået som ytringer med formen ”S ved at p”.For eksempel; Søren ved, at der er slik i skålen.

Den slags udsagn ligger forrest på tungen hos os fra en tidlig alder. At vide er et af de første mentale verber, vi lærer, og vi bruger det flittigt livet igennem. Nok især fordi vi foretrækker at stemme på, lytte til og samarbejde med folk ”der ved, hvad de snakker om”. At tilskrive nogen viden fungerer som social blåstempling, mens en person undermineres, hvis vi hævder, at han ikke ved det, han siger.  

- Videnstilskrivelser spiller en vigtig rolle i vores dagligdagsvurderinger af ting og af hinanden, de guider og regulerer os i sociale fællesskaber. Derfor har de enorm retorisk magt. Når en præsident eksempelvis konkluderer, at vi nu ved, at Irak har masseødelæggelsesvåben, så indikerer han hermed, at man ikke behøver mere dokumentation, men er i position til at skride til handling,” forklarer lektor Mikkel Gerken.

Hvem ved hvad?

Netop derfor er en vigtig del af disputsen at opspore, hvilke systematiske fejlkilder der opstår, når vi intuitivt vurderer, hvem der ved hvad. Og her er der både gode og dårlige nyheder. Den gode først:

- Selvom vores vurderinger omkring viden i høj grad er intuitive, så er folks vurderinger ikke særligt upålidelige. Vi er faktisk ret gode til at afgøre, om folk ved noget eller ej, begynder lektor Mikkel Gerken og fortsætter:

- Men menneskehjernen har begrænsede kognitive kapaciteter, så almindelige mennesker benytter nogle genveje – såkaldte heuristikker (mentale ”tommelfingerregler”, som ofte er nogenlunde pålidelige, men som er systematisk fejlbarlige, red.) til at danne sig meninger om, hvem der ved hvad. Det bringer fejlkilder – også kaldet bias – ind i vores vurderinger.

Et eksempel; Under den tredje præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump hævdede Trump omkring hackingen af den Demokratiske National Komité (DNC):

I don’t think that anybody knows it was Russia … it could be Russia, but it could also be China. It could also be lots of other people. It also could be somebody sitting on their bed that weighs 400 pounds, OK? You don’t know who broke into the DNC.

Ved at lægge så stor vægt på fejlmulighederne virker Trump intuitivt overbevisende. Studier indikerer, at lægmænd vil være tilbøjelige til at mene, at Trump har en pointe, fordi han bringer en række fejlkilder frem. Men Trumps retoriske kneb skaber en overdreven tendens til at tro, at vi ikke har viden om ting, som vi rent faktisk har viden om.

- Almindelige mennesker har en tendens til at fokusere på fejlmuligheder, så hvis de nævnes, opfatter vi dem som relevante. Men viden er jo ikke på den måde ufejlbarlig. Man kan ikke udelukke viden, fordi det også kunne være på en anden måde. Og det er jo urimeligt ikke at handle på viden om, at demokraterne er blevet hacket, forklarer lektor Mikkel Gerken.

Journalistikkens fejlkilder

Også journalistikkens genvej til at rapportere om, hvem der ved hvad – balancekriteriet om, at modstridende synspunkter skal repræsenteres ligeværdigt – har indbyggede fejlkilder, fordi det bliver obskurt, hvem der egentlig ved, hvad de taler om.

-Journalisterne er egentlig glade for deres balancenorm, fordi den både tjener som objektivitetskriterium og har indbygget konflikt, hvilket giver et godt narrativ i nyhedsformidlingen. Men problemet er, at når lægfolks syn på faktuelle forhold repræsenteres på lige fod med autoriteter, så tror folk bare på det, de ved i forvejen. Tænk bare på en mangeårige debat om global opvarmning, siger han.

Gerkens næste projekt, som han for nylig modtog en DFF-bevilling til, er at udvikle en række principper for videnskabsformidling som kan bidrage til at sikre, at befolkninger har den mest pålidelige information om store temaer i samfundet.

Hvis projektet går godt, kan man måske tillade sig at håbe på, at fake news ikke kommer i spil som årets ord i fremtiden.

Mød forskeren

Mikkel Gerken er lektor og nu dr.phil i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Han har en ph.d-grad fra UCLA og arbejdede som lektor i Edinburgh, før han kom til SDU. Han forsker især i erkendelsesteori og har netop forsvaret sin doktordisputats; On Folk Epistemology. How we think and talk about knowledge, der er udkommet på Oxford University Press.  

Kontakter

Kommunikationsmedarbejder Susan Grønbech Kongpetsak, 6550 9137 - mobil 9350 7242.
Lektor Mikkel Gerken, mikkel@sdu.dk

Billeder

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

EU igangsætter sin største indsats nogensinde for bedre at beskytte forbrugere og miljøet mod hormonforstyrrende stoffer19.2.2019 09:37:53Pressemeddelelse

Under forskningsprogrammet Horizon 2020 har EU givet cirka 375 millioner kroner til otte europæiske projekter, herunder et internationalt projekt koordineret af en forskningsgruppe fra Syddansk Universitet (SDU). Projektet ledes af biolog Henrik Holbech og skal forske i bedre testmetoder til at identificere hormonforstyrrende stoffer, der kan findes i alt fra legetøj og fødevareemballage til industrikemikalier. Målet er, at man får en bedre beskyttelse af forbrugere og miljø, fordi de nuværende testmetoder er mangelfulde og derfor ikke beskytter os tilstrækkeligt.

Ingen sanktion for billeder af nøgne mænd på SDU1.2.2019 10:20:37Pressemeddelelse

En artikel i Weekendavisen i dag fortæller en historie om SDU, som ifølge artiklen skulle have givet en forsker, ansat på universitetet, en påtale for at vise billeder af mænd med nøgen krop uden for en forsknings- eller undervisningssituation. Weekendavisen gengiver i sin artikel to modelbilleder af mænd, “der ikke er meget mere afklædt end en svømmer ved OL”, men som skulle have givet anledning til påtalen. Den studentermedhjælp, som ifølge artiklen blev eksponeret for billederne fortæller, at medarbejderne på SDU generelt bruger deres udleverede IT-udstyr til private formål. - Jeg har aldrig set de billeder, som er i Weekendavisens artikel i dag. Og generelt: Jeg bliver ikke provokeret af billeder af nøgne mænd. Vi ser fra tid til anden indhold af privat karakter i forbindelse med det supportarbejde vi udfører. Normalt påvirker de ting jeg ser mig ikke, og der skal meget til, før jeg føler det går over grænsen. Jørgen Schou, sekretariatschef på SDU: -Jeg har aldrig set de billeder,

Ingen sanktion for bar overkrop1.2.2019 06:19:14Pressemeddelelse

En artikel i Weekendavisen i dag fortæller en historie om SDU, som ifølge artiklen skulle have givet en forsker, ansat på universitetet, en påtale for at vise billeder af mænd med nøgen overkrop uden for en forsknings- eller undervisningssituation. SDU’s rektor Henrik Dam har på grund af tavshedspligt ikke mulighed for at udtale sig om personalesager, men han oplyser, at SDU aldrig har givet en tjenstlig sanktion for at vise billeder af mænd med nøgen overkrop. -I min optik ville det være bizart at anse bare maver, blotlagte skuldre eller blottede knæ for nøgenbilleder, der kan danne grundlag for en påtale, advarsel eller afskedigelse.

Flere kvinder i forskning18.1.2019 10:48:57Pressemeddelelse

Danske og europæiske universiteter har i stigende grad fokus på at sikre større diversitet blandt dem der vælger forskervejen. Syddansk Universitets Gender Equality Team, der arbejder med ligestilling på universitetet, har således netop hjemtaget en bevilling på 22 millioner kroner fra EU til et projekt, der de næste fire år skal implementere ligestillingshandlingsplaner på SDU og 8 andre europæiske universiteter. Som koordinator står SDU i spidsen for projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum