Hvordan vælger bank og kunde hinanden, når der skal lånes til et hus?

Boligkøb er en af de største og dyreste beslutninger i de fleste mennesker liv. De lån, banker og realkreditinstitutter tilbyder, har stor indflydelse på vores muligheder for at købe drømmeboligen.

Regulering af hele lånesektoren påvirker samtidig i høj grad hvilke lån, vi har adgang til.

I et nyt forskningsprojekt, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal forskere fra Aarhus Universitet, University of Toronto og Queen’s University undersøge hvilke faktorer, der afgør, hvilken bank vi ender med at låne penge i.

- Vi vil gerne både forstå, hvad der spiller ind på forbrugere og bankers valg af hinanden, og hvordan enkeltpersoner og institutioner reagerer på strukturelle og lovmæssige ændringer på realkreditmarkedet, siger postdoc Ran Sun Lyng fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Hun skal køre forskningsprojektet ‘Matching and Welfare Analysis of the Danish Mortgage Market’, hvor hun sammen med lektor John Kennes fra Aarhus Universitet og canadiske forskere skal udvikle en større forståelse af, hvad der styrer matchet mellem kunde og bank på det danske realkreditmarked.

- Projektet her kan være med til at forbedre kvaliteten af det danske realkreditmarked, ved at vi identificerer de direkte og indirekte trade-offs ved politiske forslag om reguleringer til at håndtere risici på realkreditmarkedet, siger Ran Sun Lyng.

Hvis man for eksempel forestiller sig, at en bank holder op med at tilbyde afdragsfrie lån, vil de af bankens kunder, som egentlig ønskede et afdragsfrit lån, blive hos banken og vælge et andet lån, eller vil de skifte til en anden bank for at få afdragsfriheden?

Det er noget af det, forskerne skal undersøge.

- Ved at se på det, kan vi få et indblik i, hvordan porteføljen hos pengeinstitutter og realkreditinstitutter vil blive påvirket af politiske beslutninger, der har til formål at mindske den risiko, pengeinstitutter løber, siger Ran Sun Lyng.

Samtidig vil det give en forståelse af, hvilke kunder der vil opleve de største tab, og hvem der vil få de største gevinster som konsekvens af den politiske beslutning.

I 2016 indførte Finanstilsynet for eksempel en grænse for, hvor mange boliglån med en gældsfaktor på mere end 4 en bank må udstede til kunder i København og Århus. Gældsfaktoren udregnes ved at dividere beløbet man låner med ens årlige husstandsindkomst. Det gør bankernes samlede risiko mindre, men mindsker også muligheden for at låne penge for husstande med lavere indkomst.

I projektet skal forskerne bruge registerdata fra Skat, Danmarks Statistik, Finans Danmark (bankernes interesseorganisation) og Finanstilsynet til at opnå en større forståelse af de velfærdsmæssige konsekvenser af ændringer og reguleringer af lånemarkedet.

- Målet er, at vi med denne forskning fremadrettet bedre vil kunne kvantificere effekterne af forskellige former for regulering fra politisk side. Så når politikerne foreslår en ny regulering, så vil vi kunne estimere, hvilke konsekvenser det vil have for enkeltpersoner og den generelle fælles velfærd på det danske realkreditmarked, siger Ran Sun Lyng.