Aarhus Universitet: Arts

Hvordan ser fremtiden ud for sociale robotter?

Del
Forskere ved Aarhus Universitet er 18.-21. august værter for stor international online-konference.

Bliver sociale robotter afgørende for det 21. århundredes teknologiske udvikling? Med COVID-19 pandemien står dette spørgsmål pludselig i et nyt lys. Vi kan forestille os en fremtid, hvor robotter kan hjælpe og beskytte sundhedspersonale, hvor robotter kan aflaste forældre, når skolerne er lukkede, hvor vi kan bruge fjernstyrede robotter til at handle for os på sikker afstand, eller “besøge” venner under simuleret fysisk tilstedeværelse. 

Forskning inden for social robotteknologi er med andre ord højaktuelt og et felt, som i dag ledes af forskere på tværs af humaniora, samfundsvidenskab og tekniske videnskaber. Social robotics er et tværfagligt forskningsområde, der sigter mod at skabe robotter, der kan interagere inden for de fysiske og symbolske rum af menneskelige sociale interaktioner. Sådanne ”sociale” robotter er ofte designede til at få mennesker til at deltage i sociale interaktioner sammen med robotterne – men hvordan vil sådanne robotledsagere påvirke sociale interaktioners natur og vores selvforståelse som mennesker i det lange perspektiv? Hvordan udfordrer de vores forståelse af etik og moral? Hvad skal vi tage højde for, når vi designer fremtidens robotter? Hvordan kan vi sikre, at vi udvikler denne nye teknologi på måder, der er kulturelt bæredygtige? Disse teoretiske spørgsmål er til diskussion på den internationale forskningskonference, Robophilosophy2020: Culturally Sustainable Social Robotics, som afholdes online d. 18-21 august 2020 via Aarhus Universitet.

Konferencen byder på mere end 100 internationale oplægsholdere fra filosofi og andre områder indenfor humaniora, heriblandt en lang række anerkendte internationale forskere, der til daglig beskæftiger sig med problematikker indenfor social robotics. Det tematiske fokus er denne gang på metoder, case-studier og design-anbefalinger, der relaterer sig til spørgsmålet om, hvordan vi kan udvikle applikationer til sociale robotter, der er i tråd med vores sociokulturelle værdier.              

Konferencen er det fjerde event i serien af internationale konferencer med titlen Robophilosophy Conference Series, der foregår hvert andet år. På nuværende tidspunkt udgør Robophilosophy Conference Series de største events i verden for forskningsudveksling inden for  humaniora, der beskæftiger sig med social robotics. 

-----------------------------------------------------------------------------------

Citater fra konference-organisatorerne (Marco Nørskov og Johanna Seibt):

“Vi, forskere ved Forskningsenheden for Robofilosofi og Integrative Social Robotics, lagde i 2014 mærke til, at de to tværfaglige forskningsområder, der udvikler og undersøger sociale robotter – ”social robotics” og ”HRI” (Human Robot Interaction) – ikke i tilstrækkelig grad inkluderer forskning inden for humaniora. Denne serie af konferencer blev grundlagt med formålet at skabe og støtte forbindelsen og samarbejdet mellem ingeniørvidenskab og humaniora-forskning.”   

“Konferencen henvender sig til et tværfagligt publikum. Alle med interesse er velkomne til at følge diskussions-sessionerne og de workshops, der afholdes, hvor vi tager de vigtigste spørgsmål op i forhold til vores fremtid: om robotter skal have rettigheder? Hvornår vi skal stole på robotter? Om vi skal tillade robotter at ”nudge” os til at handle korrekt? Om robotter kan have en plads i religiøse praksisser?"

------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere på konference-sitet:
https://conferences.au.dk/robo-philosophy/aarhus2020/

Kontakter

Pressekontakt:


Navn: Marina Behrend


E-mail: marina3behrend@hotmail.com; rp2020@cas.au.dk


Mobil: 53785853

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye