Hvordan repræsenterer journalister uenighed i videnskaben?

For at se dette indhold fra images.unsplash.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Hvornår er vi sikre på, at en viden er så rigtig, at vi ikke behøver stille spørgsmålstegn ved den?

Hvornår er viden sikker nok til at kunne stå uimodsagt?

Hvilke konsekvenser har det, hvis journalister vælger, at vi har tilstrækkelig viden om et emne til, at den viden ikke skal modsiges?

Det er nogle af de spørgsmål Mikkel Gerken, lektor i filosofi på Syddansk Universitet, skal adressere i sit nye forskningsprojekt.

Forskningens resultater vil kunne bruges af både forskere, som udtaler sig i medierne og af journalister, som beskæftiger sig med videnskabsformidling.

Ifølge chefforsker i journalistisk filosofi og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Ejvind Hansen, er projektet meget interessant, ikke mindst på journalistuddannelserne.

- Fra at vi i tidligere tider opfattede forskning som noget nærmest ophøjet, stiller vi i dag meget større spørgsmålstegn, også ved forskning. Det udfordrer både journalister og forskere, og der vil et projekt som dette kunne hjælpe til, at vi får sat ord på og tænkt over de udfordringer, siger han.

Af samme grund skal man på Journalisthøjskolen starte et kursus i videnskabsteori for at klæde fremtidens journalister bedre på til at forstå videnskabelig viden.

- Der vil det også være relevant at tage nogle af de emner op, som projektet her ser på, siger Ejvind Hansen.

Hvad ser vi som god viden?

I første omgang skal forskerne undersøge, hvad der afgør, om vi opfatter noget eller nogen som en god og troværdig kilde til viden.

- De fleste vil være enige i, at videnskab er en god kilde til viden, men nogle vil mene, at religiøse skrifter eller enkeltpersoners erfaringer er ligeså godt eller bedre. Hvordan repræsenterer man den diversitet som for eksempel videnskabsjournalist?, siger Mikkel Gerken.

For eksempel er der meget omfattende videnskabeligt bevis for, at HPV-vaccinen virker og ikke har alvorlige bivirkninger. Alligevel mener mange i befolkningen, at når en gruppe vaccinerede, unge kvinder mener at have oplevet bivirkninger, så trumfer det videnskaben.

Det har betydet, at antallet af piger, som vaccineres mod HPV, er styrtdykket.

Altid to sider af en sag?

Inden for journalistikken vil man, når man dækker en sag, så vidt muligt inkludere kilder fra begge sider af sagen. Både for at have konflikt i sin historie, men også for at sikre neutralitet og for, at divergerende synspunkter i befolkningen er repræsenteret.

Men måske er det problematisk altid at holde sig til det kriterium, når man rapporterer om forskning.

For eksempel er flere af de store medier i USA holdt op med at inkludere kilder, som mener, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Fordi der nu er så stor videnskabelig konsensus om, at klimaforandringerne skyldes menneskelig aktivitet.

Man taler om, at de er gået fra et balanceprincip til konsensusrapportering.

- Det interessante er, at det ikke har forbedret polariseringen omkring det. Der er ikke færre, som mener, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, siger Mikkel Gerken.

Det er efter Ejvind Hansens mening meget interessant.

- Jeg tænker, at man som journalist er nødt til at tage en stor skepsis i befolkningen seriøst, uanset om det gælder klima eller HPV-vaccine. Så må man få forskerne til på en seriøs måde at forholde sig til den skepsis. Den type dilemmaer vil dette forskningsprojekt også kunne bidrage til at få diskuteret, siger han.