Danmarks Statistik

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Del

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen.
  • Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder.
  • Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge.
  • Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse.

Du kan hente analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside. Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michael Drescher, tlf. 39 17 32 28, mid@dst.dk eller Jesper Grunnet-Lauridsen, tlf.: 39 17 34 58, jgl@dst.dk.

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum