Hvordan nedsætter vi affaldsmængderne og får mere genbrug?
Alle kommunens borgere opfordres til at komme med ideer og forslag til, hvordan vi får mindre affald og mere genbrug
Fredensborg samarbejder med Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner om affaldssortering og genanvendelse. Næste år skal de fire kommuner vedtage en ny fælles affaldsplan for perioden 2024-2029 med endnu mere fokus på den grønne omstilling – og derfor inviteres alle borgere nu til at bidrage
”Vi har brug for alle gode ideer og forslag til, hvordan vi nedsætter mængderne af affald og bliver bedre til at genanvende, så vi sammen sikrer en effektiv grøn omstilling af vores kommune. Derfor håber jeg, at rigtig mange borgere vil deltage i processen, så vi får en affaldsplan med både maksimal opbakning og effekt”, siger Hanne Berg, der er formand for Udvalget for Natur, Miljø- og Bæredygtig udvikling.
Sådan kan du deltage i processen
Du kan komme med dine input til den nye affaldsplan via kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk/nyaffaldsplan indtil den 22. januar 2023.
På hjemmesiden kan du også søge om at blive medlem af det fælles nye affaldspanel, der hjælper kommunerne med at vælge de gode løsninger
Dine idéer og forslag indgår i kommunernes videre arbejde med affaldsplanen.
Affaldsplanen er opdelt i fire overordnede temaer: 1) Mindre affald, 2) mere genbrug og genanvendelse af storskrald, 3) mere direkte genbrug samt 4) bedre sortering ved husstande og på genbrugspladsen.
Hvorfor skal vi fokusere på ressourcemængderne?
I 2021 producerede hver borger i Fredensborg Kommune 889 kg. affald! Landsgennemsnittet er 845 kg affald og langt over EU-gennemsnittet på 505 kg.
(Tallet for Fredensborg er beregnet som gennemsnit for de fire kommuner).
Kontakter
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune åbner igen pulje til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger1.2.2023 10:24:34 CET | Pressemeddelelse
De mange bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune spiller en stor rolle for kulturarven. Fredensborg Byråd har derfor afsat en støttepulje på 400.000 kr., som ejere kan søge om tilskud til at vedligeholde og istandsætte bevaringsværdige bygninger med.
Fredensborg Kommunes nye hjemmeside sætter mobilbrugerne først24.1.2023 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Som den første kommune i landet har Fredensborg designet sin nye hjemmeside til primært brugere af mobiltelefoner.
Vil du være nævning eller domsmand?22.12.2022 15:02:43 CET | Pressemeddelelse
Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og deltager i vidt forskellige straffesager. Du kan nu søge om at blive lægdommer i perioden 2024-27.
Country Market samler de lokale delikatesser22.12.2022 09:22:54 CET | Pressemeddelelse
En hyggelig cafe med en dejlig terrasse til de varme dage, og et stort udbud af lokale delikatesser er opskriften på Country Markets succes
Alle husejere får nu besked om fjernvarmeplanerne for deres hus21.12.2022 12:46:53 CET | Pressemeddelelse
I dagene op mod jul modtager alle husejere et brev fra kommunen med information om deres muligheder for at erstatte deres olie- eller gasfyr med fjernvarme – eller et alternativ som fx en varmepumpe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum