Danmarks Frie Forskningsfond

Hvordan har hellige steder formet islams kollektive hukommelse?

Del
Danske og belgiske forskere undersøger, hvordan islams to helligste steder Mekka og Medina har fået stigende betydning i den tidligste islam. Forskningen kan gøre os klogere på, hvordan kollektiv religiøs identitet dannes.

Hver dag fem gange om dagen vender millioner af muslimer ansigtet mod Mekka, når de skal bede. Den saudiarabiske by, hvor muslimernes profet Muhammed efter sigende blev født og levede de første mange år af sit liv, har kæmpe betydning i islam.

Det samme har den næsthelligste by Medina, som også ligger i Saudi-Arabien, og hvor Muhammed ligger begravet.

Men i Koranen spiller disse to vigtigste hellige steder faktisk kun en mindre rolle, og i de tidligste manuskripter af Koranen står der ikke noget om, hvorvidt Koranens kapitler er blevet til i enten Mekka eller Medina.

I sit nye forskningsprojekt ‘Conceptualizing Space in the Qur’ān and the Early Islamic Tradition: The Forming of a Collective Memory’ skal ph.d. fra Aarhus Universitet Mette Bjerregaard Mortensen sammen med forskere fra Université Libre i Bruxelles undersøge, hvordan Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi i den allertidligste islam.

Mere præcist de første cirka 150 år islam eksisterede.

- Det her projekt vil både give os en øget forståelse af den tidlige islamiske traditions udvikling og konsolidering, men også af hvad der gør en religion levedygtig. Hvad gør, at identitet og kollektiv hukommelse kan opretholdes?, spørger hun.

Hypotesen er, at de hellige steder spiller en vigtig rolle for dannelsen og opretholdelsen af en kulturel og religiøs identitet og en kollektiv hukommelse. I et religionshistorisk perspektiv er projektet interessant, fordi det vil give en større viden om, hvordan religiøs identitet skabes, forankres og forandres gennem tiden.

I projektet skal Mette Bjerregaard Mortensen beskæftige sig med Koranen såvel som senere islamiske og ikke-islamiske kilder, der blandt andet handler om Muhammeds liv og åbenbaringer.

Ud fra det vil hun kunne undersøge, hvorvidt og hvordan de hellige steder Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi, og hvad de har betydet for dannelsen af en særegen islamisk identitet.

Fra ikke at være nævnt ret meget i de tidligste udgaver af Koranen til i dag at være helt centralt i islam og i de fleste troende muslimers hverdag.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye