Lolland Kommune

Hvordan har du det?

Del

I starten af februar i år fik 2000 tilfældigt udvalgte borgere i Lolland Kommune en invitation til at deltage i Region Sjællands spørgeskemaundersøgelse ”Hvordan har du det?”. Indtil videre har 40 procent svaret på spørgsmålene. Har du også fået en invitation, men endnu ikke svaret? Så kan du stadig nå det. Som deltager er du med i lodtrækningen om flotte præmier, og du bidrager til kommunens viden om, hvilke sundhedsindsatser der er behov for.

Sundhedsprofilen 2017 ”Hvordan har du det?” er en undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne i hele landet. I alt er 300.000 danskere over 16 år blevet inviteret til at deltage, heraf 34.000 i Region Sjælland. Undersøgelsen blev også gennemført i 2010 og 2013, og nu skal den nye undersøgelse afsløre, hvordan det står til i 2017.

I undersøgelsen bliver der spurgt ind til en række forskellige områder, der kan have betydning for helbredet. Blandt andet stress, smerter, ensomhed, søvn, kost, motion og alkoholvaner. Svarene, som behandles fortroligt, udgør tilsammen et vigtigt arbejdsredskab i kommunernes arbejde med at forbedre folkesundheden.

”Undersøgelsen giver os konkret viden om, hvordan det står til med sundheden i Lolland Kommune, og om hvor der kan være særlige behov for at sætte ind. Det er klart, at jo flere, der deltager, desto bedre bliver grundlaget for at målrette indsatserne og bruge ressourcerne mest fornuftigt. Derfor skal alle, som allerede har taget sig tid til at svare, have mange tak for hjælpen. De er nemlig med til at styrke sundhedsarbejdet her på Lolland,” fortæller formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune Heino Knudsen, som håber, at endnu flere har lyst til at deltage, inden undersøgelsen slutter.

Sidste gang Region Sjælland tog temperaturen på befolkningens sundhed var i 2013. Dengang nåede svarprocenten i Lolland Kommune op på 51,4, og dermed var kommunen blandt de fire kommuner i regionen med den højeste svarprocent.

I år er der indtil videre 40 procent af de inviterede, som har deltaget i undersøgelsen. De resterende 60 procent kan dog stadig nå det. Spørgeskemaet kan nemlig besvares helt frem til og med 3. maj 2017.

Præmier
Som tak for at bidrage til undersøgelsen trækker Region Sjælland lod om fine præmier blandt alle besvarelserne. Hovedpræmien, en Iphone 7, udtrækkes, når undersøgelsen slutter 3. maj 2017. To gange undervejs bliver der trukket lod om valget mellem et gavekort på 2000 kr. til enten Ticketmaster.dk, Michelin-restaurant Hotel Frederiksminde i Præstø eller V.I.P-besøg i Knuthenborg Safaripark for 4 personer. Vinderne får direkte besked.

FAKTA

  • Formålet med undersøgelsen er at kortlægge borgernes trivsel, sundhed og sygdom. Resultaterne vil indgå i Sundhedsprofilen for Region Sjælland og blive brugt i den løbende indsats for at forbedre folkesundheden. Svarene hjælper region og kommuner med at forebygge og behandle sygdom.

  • Det er Danmarks største undersøgelse af borgernes sundhed, hvor i alt 300.000 danskere inviteres til at deltage. Heraf 34.000 borgere i Region Sjælland - 2000 borgere i hver af de 17 kommuner.

  • Deltagerne modtager i februar et spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” med digital post. Deltagere, der har dispensation fra digital post, får et brev med posten.

  • Svarene behandles fortroligt. Oplysningerne anvendes udelukkende til statistik, og resultaterne offentliggøres i en form, så den enkelte person kan ikke genkendes.

  • Som tak for deltagelsen trækkes lod om præmier blandt besvarelserne. Hovedpræmien i Region Sjælland er en iPhone 7. Der kan også vindes gavekort til oplevelser og biografbilletter.

Se mere på www.regionsjaelland.dk/sund

Nøgleord

Kontakter

Heino Knudsen
Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune
Tlf. 51 14 54 96

Benny Sell
Teamleder, Team Folkesundhed, Lolland Kommune
Tlf. 29 33 56 39

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum