Hvordan er dit pizzabuds arbejdsmiljø?
20.4.2021 11:50:51 CEST | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) | Pressemeddelelse

Når du ringer efter en pizza, er der en god sandsynlighed for, at den bliver bragt ud med et bud, der har fået opgaven via en digital platform. De er ofte unge og som regel tilknyttet som selvstændige, hvilket betyder, at det er svært at gennemskue, hvem der har ansvaret for arbejdsmiljøet, viser en ny undersøgelse udarbejdet af blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
De foreløbige resultater tyder også på, at unge i denne form for beskæftigelse er mere udsatte for negative hændelser og seksuel chikane. Eksempelvis fortæller 1 ud af 8, der bringer mad ud, at de har oplevet trusler om vold, og 1 ud af 7, der arbejder i kunders hjem (babysitting og rengøring), fortæller, at de har oplevet forskellige former for seksuel chikane.
”Vi ved fra andre undersøgelser, at gennemsnitligt 1 ud af 12 unge oplever trusler om vold og 1 ud af 14 unge oplever seksuel chikane på det ordinære arbejdsmarked. Selv om vi skal være påpasselige med at tolke på disse sammenligninger, så tyder resultaterne fra denne pilotundersøgelse på, at unge på digitale platforme på nogle områder er mere udsatte i deres arbejde”, siger Johnny Dyreborg, seniorforsker på NFA.
”Vores undersøgelse viser også, at det er svært for de unge at gennemskue, hvem de skal gå til, hvis de eksempelvis kommer ud for en ulykke eller ikke kan nå deres opgaver. Derudover oplever flere, at de er meget alene og savner kollegiale fællesskaber”, siger han.
Forskerne bag undersøgelsen har udarbejdet en række anbefalinger, der kan være mulige svar på de problemstillinger, som resultaterne peger på. Anbefalingerne kan læses i rapporten ”Risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder”.
Undersøgelsen er en pilotundersøgelse, der skal bakkes op af en mere udførlig analyse.
Kontakter
Alex HooshiarChef for Ledelses- og KommunikationssekretariatetDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:20137278axh@nfa.dkBilleder
Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Ny forskning: Seniorer er glade for ny AI-teknologi29.9.2026 07:30:38 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af mange seniorers arbejdsliv. Ny rapport viser, at mange er positivt indstillede over for den nye teknologi, men at der mangler fokus på kompetenceudvikling.
Ny forskning: Seniorer oplever aldersdiskrimination og efterlyser mentorrolle24.9.2026 10:14:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at 36 procent af ledige seniorer har oplevet aldersdiskrimination. Samtidig efterlyser næsten halvdelen af seniorerne mulighed for at dele deres erfaringer som mentorer for yngre medarbejdere.
Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Både fast natarbejde og skiftarbejde med tre eller flere nattevagter i træk hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen. Det viser et nyt studie fra NFA, der har undersøgt kvindelige ansatte på hospitaler.
80 års forskning i sunde og sikre arbejdsliv: NFA fejrer jubilæum2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 80 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) været omdrejningspunkt for undersøgelser og forskning i arbejdsmiljø. Jubilæet markerer otte årtier med store forandringer og forbedringer i danskernes arbejdsliv.
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En daglig omgang fysisk aktivitet på 30 minutter kan forebygge alvorlig stress, viser et nyt studie. Og risikoen mindskes allerede, hvis man er fysisk aktiv to minutter dagligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
