Hvordan blev Nordens velfærdsstater til konkurrencestater?

Hvordan gik det til, at neoliberalismen blev nærmest ligeså udbredt i de nordiske lande som i USA, Australien og Storbritannien, når man nu opfatter velfærdsstaterne som det modsatte af kapitalisme?

Og har neoliberalismen fået en særlig form i de nordiske lande på grund af den nordiske velfærdsmodel?

Det er blandt hovedspørgsmålene, som det fælles nordiske forskningsprogram ”Nyliberalism i Norden. Ett nytt historisk fält” nu skal fordybe sig i de næste fem år.

Forskningsgruppen med to SDU-historikere ombord har netop modtaget en bevilling på ca. 23 mio. kr. (33,1 mio. svenske kroner) fra Riksbankens Jubileumsfond i Sverige, der støtter humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med international slagkraft. Programmet er ledet af professor Jenny Andersson på Uppsala Universitet.

Nordiske samfund forandrede sig

Og professor mso Jeppe Nevers og professor Klaus Petersen fra Institut for Historie på SDU ser frem til at bidrage til den fælles nordiske indsats for at sætte spot på den radikale økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forvandlingsproces, der er sket i de nordiske lande de seneste 40 år.

- De nordiske samfund forandrede sig grundlæggende fra 1970’erne og frem. Fokus skiftede fra at bygge velfærdsstat til at arbejde for at gøre nationen konkurrencedygtig og sikre vores virksomheders konkurrenceevne, siger professor mso Jeppe Nevers, der er leder af SDU’s Center for Maritim- og Erhvervshistorie og tilføjer:

- Neoliberalismen ser altså ud til at være mere udbredt i Norden end i eksempelvis Tyskland og Frankrig.

Jeppe Nevers forklarer videre, at projektet skal undersøge, hvordan vi kan forstå samfundstransformationerne i Norden på en sammenhængende og meningsgivende måde.

- Også set i lyset af, at finanskrisen har sat en udvikling i gang, hvor tankerne fra slutningen af 1900-tallet kritiseres, mens der stadig ikke er ændret det store ved samfundets indretning, siger han.

Centralt i den store fælles nordiske undersøgelse af neoliberalismens indtog i velfærdsstaterne står, at man gerne vil have kortlagt, hvad og hvem, der løftede samfundsudviklingen i den retning.

For det er mere sammensat end, at det bare er liberale kræfter, som har gjort forskellen, understreger professor mso Jeppe Nevers.

Socialdemokratiernes rolle

Han peger blandt andet på, at de socialdemokratiske bevægelser i de nordiske lande har spillet en vigtig rolle i udviklingen.

- Der er klare tegn både i Danmark, Sverige og Finland på, at de socialdemokratiske bevægelser har en langt mere drivende rolle i den her udvikling, end vi er vant til at tænke over. Særligt i 1990’erne efter murens fald trak det i den retning - som en del af tidens ånd i den vestlige verden, siger Jeppe Nevers og uddyber:

- Herhjemme bl.a. eksemplificeret med Lykketoft og Nyrup, der tog fat på at privatisere statslige selskaber. Men særligt i Sverige og Finland var der i socialdemokratiske kredse stærke træk i en mere markedsorienteret retning længe før.

Det nordiske forskningsprojekt belyser også det private erhvervslivs rolle i udviklingen, hvor Jeppe Nevers kommer til at stå for undersøgelsen af den danske case.

Nordiske fordele

Professor Klaus Petersen, leder af Center for Velfærdsstatsforskning på SDU, har tidligere været involveret i nordiske forskningssatsninger, og han ser stort potentiale i det fælles nordiske forskningsprogram om neoliberalisme, som han og professor mso Jeppe Nevers er involveret i.

- Det er et virkelig spændende program, vi bliver en del af; Dels er vi en stor gruppe forskere fra flere nordiske lande, det giver mulighed for at komme længere rundt og få flere perspektiver med i vores undersøgelser. Dels er projektet seks-årigt, hvilket giver mulighed for at vi begynder mere eksplorativt og grundigt og kan give plads til nye ideer og spørgsmål i forhold til neoliberalismens udvikling i Norden, forklarer han.

De 10-12 forskere, der er del af det fælles nordiske forskningsprogram ”Nyliberalism i Norden. Ett nytt historisk fält” mødes første gang omkring projektet i januar 2020.

 

Fakta: Kort om Riksbankens Jubileumsfond

Riksbankens Jubileumsfond er en uafhængig svensk fond, der har til formål at fremme og støtte forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab. Bl.a støtter man årligt større forskningsprogrammer – som ”Nyliberalism i Norden” – hvor en gruppe erfarne forskere undersøger et forskningsemne efter eget valg i en længere periode.

Se mere her: https://www.rj.se/en/About-RJ/

Kontakt

For yderligere oplysninger om forskningsprojektet, kontakt professor mso Jeppe Nevers (mail: jeppenevers@sdu.dk) og/eller professor Klaus Petersen(mail: klaus.petersen@sdu.dk)