Hvor skal elbilen lades op?
15.1.2021 13:12:46 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Esbjerg Kommune vil gerne vide, hvor i kommunen at borgerne forventer at få brug for at kunne lade elbilen op i fremtiden.
Derfor har Esbjerg Kommune fået udarbejdet et spørgeskema som dykker ned i spørgsmålene om behov for opladning, kørselsbehov, parkering og om en elbil står på ønskelisten ved næste bilkøb.
Spørgeskemaet findes på kommunens hjemmeside og Facebookside. Indtil den 1. februar er alle velkomne til at bruge 5-10 minutter på at svare på de forskellige spørgsmål.
”I 2030 skal Esbjerg være en CO2-neutral kommune, og flere elbiler vil bidrage positivt til regnskabet. Den udvikling skal vi geare vores kommune til, og det handler især om at undgå at ladekapacitet bliver en mangelvare. Derfor satser vi på at være lidt på forkant med den aktuelle efterspørgsel, og det skal give kommende elbilsejere ro i maven, når benzin- eller dieselbilen skal skiftes ud”, siger Søren Heide Lambertsen.
Spørgeskemaundersøgelsen indgår i det forarbejde, der er i fuld gang og som skal munde ud i en samlet strategi for lade-infrastrukturen i hele kommunen. I løbet af foråret sættes sidste punktum i strategien. Den færdige strategi vil indeholde en analyse af behovet for opladning på offentlige vej- og parkeringsarealer rundt om i kommunen, og vil derfor være køreplanen for det fremadrettede arbejde.
”Allerede nu ser vi interesse for at opsætte ladere på vores offentlige veje- og parkeringspladser. Fx har Clever fornyeligt fået tilladelse til at opsætte ladestandere en række steder i kommunen. Det er glædeligt, for vi har brug for ladeoperatørerne for at kunne dække behovet for opladning.” udtaler Søren Lambertsen, formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.
I strategiarbejdet kigges der også på hvordan private virksomheder og boligforeninger kan etablere flere ladestandere til borgerne.
”Der er mange aktører som skal aktiveres efter den nationale udmelding, og derfor er der rigtigt godt at få samlet ambitionerne og retningen. Jeg tror, at strategien bliver et fint værktøj hertil”, siger Søren Heide Lambertsen.
Esbjerg Kommune planlægger selv at gå foran ved løbende at erstatte udtjente biler fra kommunens bilflåde med elbiler. I september tilsluttede kommunen sig en aftale vedr. klimavenlig transport med regeringen. Her er det målet at 75 pct. af de nyindkøbte eller nyleasede køretøjer i kommunalt regi fra 2022 skal køre på emissionsfrie drivmidler, hvis økonomien er til det.
Se spørgeskemaet her:
Nøgleord
Kontakter
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen, mail srlam@esbjerg.dk eller på telefon 40 12 24 12.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Prøvebelysning afsluttet: Konturerne af nyt lys på Ribe Domkirke tegner sig23.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er afsluttet og har givet værdifulde indsigter. Resultaterne præsenteres på et informationsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne.
Trafikforsøg i Ribe: Politisk beslutning baner vej for næste skridt22.4.2026 08:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Grønt lys til mindre trafik i Ribe. Borgere og interessenter inviteres nu til informationsmøde om vejen frem.
SLA skal stå bag levende byrum og bypark i Det Internationale Kvarter i Esbjerg21.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
15 rådgiverteams bød ind på opgaven, og nu er vinderen fundet. SLA skal sammen med ReVærk, Aaen Engineering og Niras stå i spidsen for at realisere Kvarterets nye hjerte i Det Internationale Kvarter i Esbjerg.
Esbjerg Kommune fastholder hurtig sagsbehandling20.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgninger om gravetilladelser bliver i gennemsnit behandlet på under to dage, og på byggeområdet overholder Esbjerg Kommune alle servicemål. Nyeste tal viser, at effektivitet og kvalitet følges ad til gavn for både borgere og erhvervsliv.
Effektiv sagsbehandling på miljøområdet: Esbjerg Kommune ligger foran landsgennemsnittet17.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv med flere sager og øget aktivitet holder Esbjerg Kommune et højt niveau i behandlingen af miljøsager. Kommunen er fortsat hurtigere end landsgennemsnittet, både når det gælder virksomheder og husdyrbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


