Hvor meget CO2 kan man potentielt spare ved at genanvende byggematerialer?

– Der er ret stor fokus på at finde løsninger til, hvorledes byggeriets klimaaftryk kan reduceres. Cirkulær økonomi er en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Men hvor meget betyder det? Her har der manglet beregninger og data som kan belyse det, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir, som er en af forfatterne bag rapporten.

Potentialet varierer meget i de forskellige cirkulære løsninger som undersøges i rapporten. Et eksempel fra rapporten viser forskellen på klimaaftrykket fra konventionel murværk, som efter endt brugsfase bliver knust og genanvendt til ubundet bærelag (erstatter stabilgrus) og vejfyld i forhold til murværk af genbrugsmursten. Den samlede klimapåvirkning for 1 m2 konventionelt murværk er fundet til 64,11 kg CO2-eq, hvorimod den samlede klimapåvirkning for 1 m2 murværk af genbrugsmursten er fundet til 14,34 kg CO2-eq. Her har vi en samlet klimamæssig besparelse på 76,9%, hvis man vælger det cirkulære scenarie i stedet for det konventionelle.

– Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen, da man her får et godt overblik over cirkulære byggematerialers potentiale i forhold til at reducere klimapåvirkningen. Formålet med projektet var at lave en forundersøgelse, som gav indikation for, hvilket klimamæssigt potentiale, der var i forskellige cirkulære løsninger. En væsentlig faktor, som ikke har indgået i forundersøgelsen er vurdering af levetider, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov for de cirkulære løsninger, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir.

Rapporten vil være en støtte for både bygherrer og rådgivere, der ønsker at reducere klimapåvirkningen fra deres byggeri, da den giver et godt overblik over de forskellige byggematerialers klimapåvirkning.

Der er lavet beregninger på følgende byggematerialer: murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap. Beregninger viser de forskellige materialers miljøpåvirkning.

Rapporten er fagfællebedømt af Professor mso Morten Birkved fra Syddansk Universitet og er udarbejdet af en række forskere fra Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed:
• Camilla Marlene Ernst Andersen, videnskabelig assistent
• Freja Nygaard Rasmussen, konsulent
• Regitze Kjær Zimmermann, videnskabelig assistent
• Kai Kanafani, forsker
• Harpa Birgisdottir, forskningsgruppeleder og seniorforsker