Hvor er du på listen? Analyse sammenligner forventet tilbagetrækningsalder blandt 69 jobgrupper
Der er stor forskel, hvornår forskellige faggrupper forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man spørger de +50 årige.
Hvornår har du tænkt dig at trække stikket?
Pædagog, leder eller fængselsbetjent. Den forventede tilbagetrækningsalder varierer meget på tværs af faggrupper.
Spørger man fx pædagoger, regner de med at forlade arbejdsmarkedet, når de er knap 65,6 år, mens fx elektrikere forventer at gå på pension, når de er 67,6 år.
Blandt de beskæftigede på tværs af alle jobgrupper er den forventede tilbagetrækningsalder 67 år.
Det viser en analyse, der sammenligner den forventede tilbagetrækningsalder blandt 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.
Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv og bygger på detaljerede data fra en tidligere offentliggjort rapport.
Her fremgår det også, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive på arbejdet flere år end de ellers havde forestillet sig.
- Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage. Det handler om at opnå en bedre balance mellem arbejde og fritid, så man også kan nå nogle af de ting i livet, der ikke kun handler om arbejdet, siger Lars L. Andersen, der er professor på NFA.
Fysisk krævende arbejde
Listen på i de alt 71 jobgrupper viser, at det især er jobgrupper med fysisk eller psykisk krævende arbejde eller en kombination af et hårdt både fysisk og psykisk arbejde, der forventer en tidlig tilbagetrækning.
- Nederst på listen ligger fx pædagoger, politi og fængselsbetjente og har dermed den yngste forventede tilbagetrækningslader. Generelt kan man finde jobgrupper nederst på listen der har høje fysiske og psykiske krav i arbejdet, siger Lars L. Andersen.
- Det er derfor vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handle om at organisere arbejdet godt, bruge tekniske hjælpemidler til tunge løft, og at fremme positive faktorer i de psykiske arbejdsmiljø såsom anerkendelse, indflydelse og samarbejde. Det er nemlig nogle ting som man kan arbejde med ude på de enkelte arbejdspladser.
Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og forventes at stige yderligere til 70 år i 2040.
Om analysen
Deltagerne er blevet spurgt ”Ved hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?” og har herefter svaret med et tal (alder i år).
Herefter er der beregnet et vægtet gennemsnit på jobgruppe-niveau. Jobgrupper med under 20 respondenter er frasorteret. Jobgrupperne varierer i størrelse og der vil derfor være en vis statistisk usikkerhed forbundet med tallene fra små jobgrupper.
Analysen er lavet på baggrund af data fra medarbejderundersøgelsen i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Ca. 14.000 beskæftigede har svaret på spørgeskemaet i 2022.
SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.
Kontakter
Lars L. AndersenProfessor, MSc, PhDDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:39 16 53 19lla@nfa.dkVedhæftede filer
Links
Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Fremtidens tøj: Forskere fjerner farlig kemi fra tekstilproduktion15.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny metode til at fremstille tekstil skal erstatte blandt andet mikroplast med plantefibre, mindske brugen af kemi og reducere udledningen af drivhusgasser hos tøjindustrien.
Ny guide: Få hjælp til at skabe god tone på arbejdspladsen og undgå negative handlinger6.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet ’God Tone’ har udgivet en række anbefalinger til at undgå negative handlinger på arbejdspladsen.
Føler du dig nedslidt? Find din egen jobgruppe på listen4.7.2024 16:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte, mens tømrere og snedkere i størst grad mærker kroppen sige fra. Det viser nye tal fra NFA, som giver et overblik over forskellige jobgrupper og deres følelse af nedslidning.
Nyt studie: Sådan kan arbejdspladsen bedst bidrage til sundhedsfremme19.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NFA har samlet viden fra 145 internationale forskningsartikler om, hvordan arbejdspladsen bedst kan bidrage til sundhedsfremme.
Seksuel chikane, vold og diskrimination: Unge platformsarbejdere rapporterer i højere grad krænkende handlinger og arbejdsulykker4.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ca. 40 % af platformsarbejdere rapporterer at have været udsat for en arbejdsulykke eller uønsket seksuel opmærksomhed og chikane det seneste år. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum