”Hvor er du dum!”
25.10.2018 13:21:54 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Det var egentlig en ganske almindelig dag for Gurij Pedersen. Hun var som sædvanligt mødt ind på sit arbejde i Supermarkedet Løvbjerg i Viborg, hvor hun blandt andet står for at passe butikkens kiosk. Men netop den dag tog dagligdagens begivenheder en skarp drejning.
- Vi har også udlevering af pakker for flere leverandører. Der kommer så en kunde og vil hente sin pakke, men den er ikke kommet endnu. Det tror hun så ikke på, hvorefter hun begynder at råbe af os personale og følger efter os ud på lageret for selv at lede efter pakken, fortæller Gurij Pedersen.
Det er ikke første gang, at Gurij Pedersen har oplevet, at kunder har talt grimt til hende eller hendes kolleger. Langt fra. Hun har arbejdet i et supermarked i 5 år, og nyder, ifølge hende selv, at have travlt. Men er en skyggeside af medaljen, som desværre viser sig alt for ofte.
- Folks tolerance er blevet mindre, og nogle gange skal der bare en enkelt lille prisfejl til, så bliver man overfuset, siger Gurij Pedersen.
Langt fra enestående
Desværre er hårdt sprogbrug og episoder, som den Gurij Pedersen oplevede, langt fra enestående.
En rundspørge blandt HK Handels medlemmer viser, at 93 % af de adspurgte har været udsat for, at kunder har talt grimt til dem eller chikaneret dem.
Deltagerne blev også opfordret til at komme med eksempler, og de spænder bredt fra grove bemærkninger til situationer, hvor kunder kaster varer efter personalet eller kommer med trusler.
- Det er ikke i orden, at man på den måde lader sine frustrationer gå ud over andre på den måde. Personalet i butikkerne udfører et job, og selvfølgelig kan fejl opstå, men man skal altså huske på, at det rammer et andet menneske, som bare passer sit arbejde, siger Kim Jensen, der er faglig chef i HK Handel.
Hos HK Handel ser man gerne, at man fra arbejdsgivernes side tager et større ansvar i forhold til at beskytte personalet i mod oplevelser, som den Gurij Pedersen var udsat for.
- Ifølge arbejdsmiljøloven så er det arbejdsgivernes ansvar at instruere og oplære de ansatte til at kunne udføre deres arbejde, og heri ligger også at kunne håndtere konflikter med vanskelige kunder. Derudover er det en god idé, at have en konfliktpolitik, hvor man har aftalt retningslinjer for, hvad man skal gøre i tilfælde af konflikter fx tilkalde en kollega eller chef, siger Merete Kaffka, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel.
HK Handel har i samarbejde med Dansk Erhverv udgivet en vejledning til butikkerne samt et e-læringsværktøj, som arbejdsgiverne opfordres til at bruge.
Forbud mod at komme igen
For Gurij Pedersen er episoden lagt i glemmebogen. Det hele sluttede med, at kunden fik forbud mod at vise sig i butikken igen. Ifølge hende, så sker det dog ugentligt, at hende eller hende kolleger er udsat for grov behandling fra kunderne.
- Så sent som for 14 dage siden blev jeg skældt ud af en kunde, som mente, at der var en fejl på hendes bon. En fejl, som vi ikke kunne finde, da vi gik den efter, fortæller hun og fortsætter:
- Men selvom vi altså nogle gange kan være udsatte, så er jeg rigtig glad for mit job og de gode kunder, som vi også har, og jeg er rigtig glad for det tætte sammenhold med mine kolleger, slutter Gurij Pedersen.
Nøgleord
Kontakter
Kevin Berendt Jensen, Presse- og kommunikationsmedarbejder, 2452 4050
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
