Hvis færre børn skal mistrives, kan svaret ligge i et aktivt foreningsliv og stærke fællesskaber
8.12.2022 14:45:43 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Erfaringerne viser, at børn og unge klarer sig og trives bedre, hvis de er en del af et foreningsfællesskab. Hvis flere skal med, er der brug for, at både foreningslivet og kommunen arbejder mere målrettet med at introducere alle børn og unge til foreningslivet.
Det var blandt konklusionerne, da repræsentanter fra Furesø Idrætsråd, Spejdernes Samråd, trænere og instruktører, Furesø Ungdomsskole, Furesø Fritidsvejledning og Furesø Fælleselevråd mødtes med borgmester, politikere, Dansk Ungdoms Fællesråd samt kommune.
Forældrene skal ikke stå med det fulde ansvar Stien summede, da Folkeoplysningsudvalget åbnede temadrøftelsen om, hvordan foreningslivet og foreningernes stærke fællesskaber kan spille en afgørende rolle i særligt børns og unges liv og trivsel. Den store opbakning er utrolig vigtig, fortæller formand for Folkeoplysningsudvalget Lars Køster-Svendsen:
”Vi har brug for alle kræfter til at kunne tilbyde alle Furesøs børn nogle stærke fællesskaber, kammeratskaber og sjove, meningsfulde aktiviteter i foreningerne. Forældrene skal ikke stå med det fulde ansvar. Vi har eksempelvis allerede mulighed for at tilbyde foreningsaktivitet i samarbejde med børnehaver, vuggestuer, skoler og fritidshjem. Næste skridt er at få hele familien med og målrette flere tilbud til forskellige livsfaser samt at kunne tilpasse os børns og unges forskellige forudsætninger for at kunne indgå i aktiviteter”.
Hvis flere typer af borgere skal passe ind i foreningslivet, skal aktiviteterne afspejle behovene og efterspørgslen. Det kræver både flere hænder i foreningerne, men også kompetenceudvikling i specialsport, trænerudvikling med mere, lød det fra deltagerne.
Foreninger spiller en nøglerolle
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) og 1. viceborgmester Bettina Ugelvig (A) deltog ivrigt i gruppediskussionerne og holdt også oplæg om de politiske visioner og 2030-mål, hvor netop foreningerne har en særlig rolle som medspiller til velfærdsområderne. Ole Bondo Christensen fortæller:
”Det gode børneliv står højt på den politiske dagsorden i Furesø. Sammen med børnenes familier, omsorgspersoner og fagpersoner skal vi over de kommende 10 år opnå en kollektiv indsats for at imødekomme de børn, der ikke trives. Vi ved, at foreningerne kan udvikle alle børn og unge, give dem kammeratskaber, netværk og en større tro på sig selv. Som kommune skal vi give dem de rette betingelser”.
Folkeoplysningsudvalget behandler input og opsummeringer fra temamødet på deres møde i januar.
Har du input?
Har du input til temaet om det gode børneliv, så send gerne en mail til fritid@furesoe.dk inden jul. Forslagene vil blive taget med videre til Folkeoplysningsudvalgets møde i januar.
Om Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget er talerør for foreningerne og agerer som rådgivende udvalg over for det politiske udvalg for Kultur, Fritid og Idræt. I udvalget sidder repræsentanter fra byrådet, borgere med handicap, idrætsforeninger, voksenundervisningen, idébestemt børne- og ungdomsarbejde og kulturelle foreninger.
Mødet bød på oplæg fra borgmester Ole Bondo Christensen, 1. viceborgmester Bettina Ugelvig, Lucas Skræddergaard fra Dansk Ungdoms Fællesråd samt Per Christensen, centerchef for Center for dagtilbud, skole og forebyggelse.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Lars Køster SvendsenFormand for Folkeoplysningsudvalget
Tlf:5094 0842lks3520@gmail.comClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
