Hvert femte FOA-medlem er løstansat
8.2.2021 06:00:00 CET | FOA | Pressemeddelelse

Siden 2015 er andelen af timelønnede medarbejdere på FOAs områder, som blandt andet tæller daginstitutioner, ældreplejen og rengøring steget.
”Flere timelønnede vikarer er stik imod det, jeg ser som målsætning på det offentlige område: At sikre det bedste tilbud for blandt andre børn, ældre og syge,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib.
Antallet af timelønnede FOA-faggrupper er fra november 2015 til november 2020, som er de nyeste tal, steget med over 17 procent, mens antallet af fastansatte i samme periode kun er steget med tre procent.
”Vi ved, at der er mangel på medarbejdere på mange af FOA-medlemmernes arbejdspladser. Det lader til, at arbejdsgiverne i kommuner og regioner har fyldt op med løstansatte, når der mangler medarbejdere. Den her udvikling er hverken til gavn for borgerne eller de ansatte.”
”Hvad enten det er ældre, børn eller syge fortjener borgerne at blive mødt af de samme medarbejdere i stedet for adskillige vikarer,” siger Mona Striib.
Det er især pædagogmedhjælpere og ikke-uddannede inden for social- og sundhedsområdet, som er ansat på timebasis, hvor henholdsvis over 40 procent og knap 60 procent er timelønnede.
”Nogle steder ser vi vilkår, som vi kender fra gamle dage fra havnen, hvor man mødte op uden at vide, om der var arbejde den dag.”
”Fælles for de timelønnede er, at de kan fyres fra dag til dag, de får ingen løn under sygdom og mange optjener ikke pension. Det er langt fra et ønskværdigt arbejdsmarked,” siger hun.
FOA har bragt problematikken omkring timelønnede på forhandlingsbordet under de igangværende overenskomstforhandlinger.
”Vi har en fælles interesse med arbejdsgiver i at få skabt en ordentlig udvikling, hvor vi kan rekruttere til de vigtige kerneopgaver, og vi skal tilbage til gode og trygge jobs i den offentlige sektor,” siger Mona Striib.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes- Regionernes Løndatakontor. Data er opgjort i personer, eksklusive ekstraordinært ansatte, elever og for henholdsvis november 2015 og 2020.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden24.2.2026 11:15:36 CET | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

