Haderslev Kommune

Hvert et skridt tæller

Del

Den 19. september skydes endnu en "Tæl skridt"-kampagne i gang. Haderslev Kommune bakker vanen tro op om kampagnen og betaler deltagergebyret for borgere i Haderslev Kommune og ansatte på kommunens arbejdspladser.

Er du bevidst om, hvor meget eller lidt, du får rørt dig i hverdagen?

Uanset om du har stillesiddende job, eller om du er én af dem, der nærmest ikke sidder stille i løbet af dagen, så lad det komme an på en prøve: Tæl skridt fra den 19. september til den 9. oktober.

"Tæl skridt-kampagnen" er motion uden omklædning og indbyder både til fælleskab, konkurrence og holdånd, når kolleger dyster med og mod hinanden på tværs af afdelinger og virksomheder. Alle skridt, du går, tæller med, - både dem på arbejdet og dem i fritiden.

Det eneste, du skal bruge, er en skridttæller. Den kan lånes efter først-til-mølle-princippet hos Sundhed og Forebyggelse i Nørregade 41, 2. sal, Haderslev. Der findes også apps, som kan tælle dine skridt. Igen i år har Trafiksikkerhedsgruppen sørget for, at der sammen med udlånte skridttællere udleveres refleksbrikker, så du trygt kan færdes i mørket.

Sådan gør du:

  • 1. Stil et hold med mindst tre deltagere og udnævn en holdkaptajn.
  • 2. Tilmelding på www.taelskridt.dk. Brug virksomhedsID: Haderslev
  • 3. Tæl skridt og registrer dem via AppMotion fra Dansk Firmaidrætsforbund, via SMS-service; TS 10.000 til 1272 eller på taelskridt.dk



Kontaktinformation:

Linette Ebler Rasmussen, Sundhed og Forebyggelse, linr@haderslev.dk, tlf. 74 34 03 50

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum