Hverdagsfortællinger skal sælge lokalområder i Varde Kommune
7.10.2021 06:30:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
BOSÆTNING
På www.agerbæk.byfortællinger.dk fortæller en ung børnefamilie om, hvordan udsigten til mere plads og et større lokalt sammenhold har fået dem til at udskifte livet i en større by med en tilværelse i Agerbæk.
Det er hverdagsfortællinger som disse, der fremover skal sælge 12 byer og lokalområder i Varde Kommune. Byerne lancerer i de kommende måneder de nye hjemmesider, og Agerbæk og Tistrup er som de første online.
Hjemmesiderne indeholder foruden hverdagsfortællinger information om skole, dagtilbud, indkøbsmuligheder og foreningsliv.
Fokus på bosætning
Den øgede online tilstedeværelse skal ses i lyset af politisk fokus på bosætning og aktiviteter i lokalsamfundene med henblik på at styrke tiltrækningen af nye borgere til Varde Kommune.
Ølgod og Ansager er de næste hjemmesider i rækken, og i de kommende måneder følger Oksbøl, Varde, Skovlund, Outrup, Nørre Nebel, Næsbjerg og Nordenskov. Alslev ønsker at afvente med lanceringen.
Citat
Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune:
”Tilgangen med byhjemmesider bygger på forskning, der viser, at man flytter efter hverdagen. De nye hjemmesider sætter netop fokus på hverdagen i de enkelte byer, og håbet er, at et indblik i hverdagslivet vil få flere til at vælge en by i Varde Kommune som deres næste hjem.”
Fakta
- Varde Kommune består af 49.628 indbyggere. 14.117 bor i Varde, mens resten er fordelt i oplandet.
- Varde Kommune består af ni byer med mere end 1.000 indbyggere.
- Målt på areal er Varde Kommune landets femtestørste kommune.
Kontakter
Jørgen Nielbæk
Chefkonsulent i Varde Kommune
30 59 05 95 / joni@varde.dk
Søren Toksvig Jensen
Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
61 63 98 01 / srej@varde.dk
Links
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
