PwC

Hver tredje virksomhed har oplevet målrettet cyberangreb: Nu får SMV’erne en hjælpende hånd med cyberinvesteringer

16.9.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del
Hele 36 % af danske virksomheder har oplevet én eller flere sikkerhedshændelser, viser PwC’s seneste Cybercrime Survey. Uanset virksomhedens størrelse er cybertruslen reel, og derfor kan de små og mellemstore virksomheder med fordel ansøge om en ny tilskudsordning på cyberområdet og komme i gang med at forbedre deres cybersikkerhed, anbefaler PwC.
Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus.
Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus.

Hver anden virksomhed har været udsat for mindst en sikkerhedshændelse, mens over en tredjedel har oplevet et eller flere målrettede cyberangreb mod deres virksomhed i form af bl.a. phishing- eller ransomwareangreb, viser PwC’s seneste Cybercrime Survey. SMV:Digital har netop åbnet op for, at over 250 små og mellemstore virksomheder kan søge om et særligt tilskud på 50.000 kr. til at forbedre deres digitale beredskab og håndtering af data.

“Cybersikkerhed kræver løbende investeringer, men det kan blive langt dyre ikke at have sikkerheden på plads, hvis uheldet er ude. Det er ikke kun de store virksomheder i københavnsområdet, der bliver ramt af cyberangreb. Det sker også for virksomheder i Aarhus og ofte skyder de kriminelle med spredehagl i håb om, at der bare er én uopmærksom medarbejder i et udvalg af virksomheder, som bider på,” siger Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus, og fortsætter:

“Hvis virksomheden ikke allerede har investeret i cybersikkerhed, er der nu en oplagt mulighed for at komme i gang. Det er en god idé, når virksomhederne i Region Midtjylland ansøger om at få del i den digitale tilskudspulje, at man på forhånd har dannet sig et overblik over, hvor man står rent cybersikkerhedsmæssigt, og hvilke projekter eller certificeringer tilskuddet kan bidrage til.”

Høj grad af digitalisering og øget trusselsniveau
Mange danske virksomheder arbejder digitalt eller har digitaliserede arbejdsgange, og det er med til at øge trusselsniveauet:

“Den høje grad af digitalisering gør danske virksomheder særligt sårbare, da de kriminelle dermed har flere muligheder for at få adgang til virksomheden. Derudover har Center for Cybersikkerhed for nyligt hævet trusselsniveauet for flere sektorer i Danmark. Det understreger, hvor vigtigt det er for virksomhederne at have et velfungerende cyberberedskab, herunder medarbejdere, som løbende bliver trænede i at undgå cyberangreb,” fortæller Mads Meldgaard.

Virksomhederne kan søge tilskuddet fra SMV:Digital sideløbende med øvrige tilskudsordninger, og derudover er det først-til-mølle for de virksomheder, der gerne vil i betragtning til de 50.000 kr.

Nøgleord

Billeder

Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus.
Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus.
Download

Information om PwC

PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens6.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og kapacitet, de har brug for, samler PwC omkring 250 cybersikkerhedsspecialister fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i et fælles nordisk initiativ.

To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20264.11.2026 19:13:00 CET | Pressemeddelelse

Sidsel og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S i Struer samt Merrild, Mads, Jeppe og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS i Hvide Sande er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye