Hver tredje ung uden uddannelse er objektivt stærke

UNGE UDEN UDDANNELSE 

Trods flere års politisk fokus får alt for få unge en uddannelse, men med få virkemidler kan man få en stor del af gruppen af unge på kanten af arbejdsmarkedet på rette spor.   

Det belyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse baseret på observationer af registerdata fra Danmarks Statistik. På baggrund af en række karakteristika kortlægger analysen en årgang 25-årige bestående af 16.500 unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Analysen viser, at den største gruppe bestående af 5.600 unge uden uddannelse kan kategoriseres som objektivt stærke. Blandt dem er 62 procent i beskæftigelse, og generelt kommer gruppen fra en relativt stærk baggrund. 

Trods den forholdsvise høje beskæftigelse, kan den manglende uddannelse blive et problem for den unge i fremtiden:   

”Der er en relativt stor gruppe af unge uden uddannelse, der har en fin beskæftigelsesgrad her og nu, men ufaglært beskæftigelse. Det kan blive et problem for den unge på længere sigt, fordi det fremtidige arbejdsmarked har større krav til uddannelse og kompetencer,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.  

Han fremhæver, at man med få virkemidler kan få disse unge på rette spor, så de er bedre klædt på til deres fremtidige arbejdsliv.

“For mange af de her unge handler det om, at de er kommet skævt ind i tilværelsen. Derfor skal de have hjælp til at få et andet perspektiv på den. Af den grund skal der andre værktøjer til end blot at fratage dem ydelser. Det kræver, at vi investerer i dem for eksempel gennem opkvalificering”, siger Lars Andersen.  

“Det kan være en mental udfordring for de her unge at gå i gang med en uddannelse. Derfor skal man i højere grad have fokus på fleksible uddannelsestilbud og for eksempel dyrke uddannelser med mesterlære mere, hvor man via den praktiske beskæftigelse også får kendskab til fagets teoretiske perspektiver og dermed bliver opkvalificeret”, siger Lars Andersen.

Læs analysen her

De ni grupper (klynger) af 25-årige uden en ungdomsuddannelse fra 2018-årgangen

I 2018 var der 16.500 25-årige, som ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse. Det svarer til 21 procent af årgangen. Ved hjælp af en klyngeanalyse (en statistisk metode) viser analysen, hvilke mønstre der kendetegner forskellige undergrupper blandt de unge uden uddannelse.

Klynge 1: De objektivt stærke 

Denne gruppe er med 5.600 personer den største klynge. Den udgøres af personer med dansk oprindelse og stærk social baggrund målt på forældrenes beskæftigelse og uddannelse. Deres familiebaggrund ligner i høj grad familiebaggrunden for 25-årige generelt, dog har flere personer faglærte forældre og lidt færre har forældre med videregående uddannelser. De har lidt oftere fået børn, har lidt flere psykiske diagnoser, men er generelt den objektivt set stærkeste gruppe blandt unge uden uddannelse. Det afspejler sig også i deres beskæftigelsesfrekvens på 62 procent, som er noget højere end blandt alle 25-årige uden uddannelse, hvor den ligger på 45 procent. Blandt 25-årige med mindst en ungdomsuddannelse er den dog på 73 procent, så gruppen har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end andre. 

Klynge 2: Beskæftigede, fagligt svage mænd med svær familiemæssig baggrund 

Der er godt 3.100 personer i denne klynge, og knap halvdelen har indvandrerbaggrund. Cirka to ud af tre er i beskæftigelse, hvilket er højt sammenlignet med andre 25-årige uden uddannelse, men stadig lavere end unge med en uddannelse. Omkring hver fjerde har været anbragt i løbet af barndommen, og gruppen er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken i og med, at 39 procent har en strafferetslig dom. Andelen, som har bestået grundskolens afgangsprøve, er relativt lav, og gruppen har en svag familiemæssig baggrund, hvad angår forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. De sidste ting bør dog fortolkes med varsomhed, som følge af, at indvandrerne kan være indvandret senere i livet, således at der ikke foreligger oplysninger om deres barndom i registrene. 

Klynge 3: Indvandrerkvinder med svag beskæftigelse 

Denne gruppe udgøres af 2.500 personer, hvoraf 95 procent er indvandrere og to ud af tre er kvinder. Gruppen har en meget lav beskæftigelsesfrekvens på 19 procent. Eftersom gruppen stort set kun udgøres af indvandrere, er oplysninger om deres barndom og familiemæssige baggrund mangelfulde. 

Klynge 4: Mænd med stærkt socialt ophav, psykiske diagnoser og kriminel løbebane 

Denne klynge udgøres af 1.800 personer, hvoraf størstedelen er mænd med dansk ophav. Mange har psykiske diagnoser, og 40 procent af gruppen har en dom inden for straffeloven. Blot 14 procent af gruppen er i beskæftigelse. Gruppen er opvokset i relativt ressourcestærke hjem målt på uddannelse og beskæftigelse for forældrene. Denne klynge er den, hvor flest har opnået karakteren 02 i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøve. 

Klynge 5: Efterkommere med kriminel løbebane og svær familiemæssig baggrund 

De godt 1.100 personer i denne klynge er karakteriseret ved at være efterkommere og have forældre med mindre uddannelse og lavere beskæftigelsesgrad end andre. Udover at færre end generelt har bestået grundskolens afgangsprøve, halter gruppen ikke efter på nogen af de inkluderede variable ift. de øvrige klynger – men gør det selvfølgelig i forhold til unge, som har fået en uddannelse. 

Klynge 6: Tidligere anbragte unge mødre med psykiske diagnoser og høj kriminalitet 

Gruppen på knap 900 personer består primært af danske kvinder, hvor hver tredje har mindst ét barn. Næsten alle har været anbragt i løbet af barndommen. Kvinderne har mange psykiske diagnoser og er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Kun knap hver femte i denne klynge er i beskæftigelse. 

Klynge 7: Unge mødre med fysiske diagnoser 

Denne gruppe på cirka 600 personer er domineret af kvinder, som udgør 67 procent af klyngen. 42 procent af dem har børn, og gruppen har langt dårligere fysisk helbred end både andre 25-årige uden uddannelse og 25-årige generelt. Blot cirka hver tredje er i beskæftigelse. 

Klynge 8: Efterkommermænd fra specialskoler 

Klyngen udgøres af 450 personer, som har gået på specialskole i løbet af barndommen. 60 procent af gruppen er i beskæftigelse, hvilket er blandt de højeste andele i gruppen af 25-årige uden en ungdomsuddannelse. Knap hver tredje har en strafferetslig dom. 

Klynge 9: Danske mænd med specialskolebaggrund og psykiske diagnoser 

Klyngen ligner på mange områder Klynge 4, men har en svagere social baggrund. Denne relativt lille klynge udgøres af godt 200 personer, som primært er danske mænd, der har gået på specialskole og har langt flere psykiske diagnoser end andre. Hver tredje har været anbragt som barn, og kun godt hver fjerde har opnået karakteren 02 i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøve. Gruppens beskæftigelsesfrekvens er kun 14 procent 

Hvad er en klyngeanalyse? 

• En klyngeanalyse er en statistisk metode, der kan bruges til at gruppere observationer på baggrund af registerdata. Ved anvendelse af metoden sker der en mekanisk inddeling af observationerne (personer) ud fra, hvilke ligheder og forskelle personerne har med hinanden, og hver enkelt person bliver således placeret i klynge med dem, som de er ”tættest på” ud fra de valgte variable. 

• Metoden anvendes her til at få et mere nuanceret billede af personer på kanten af arbejdsmarkedet, end hvis man ser på hver enkelt variabel for sig. 

• I denne analyse har det givet bedst mening at inddele personerne i seks klynger. Hver person kan kun indgå i én klynge. Det betyder, at ikke alle personer, der umiddelbart passer med en gruppes karakteristika, nødvendigvis er placeret i denne klynge. Eksempelvis vil ikke alle indvandrerkvinder været placeret i Klynge 3, da de kan have andre personlige karakteristika, som gør, at de har mere til fælles med personerne i Klynge 5. Personerne er således grupperet med dem, der ”ligner mest” på tværs af alle karakteristika.