Deloitte

Hver tredje tager Facebook med på ferie

Del

De sociale medier er blevet en fast bestanddel af rejsen

København, 29. juni 2016

Et strandbillede på Instagram, en video på Snapchat og en hurtig opdatering på Facebook, så alle kan se, at du er under fjerne himmelstrøg. I dag er smartphonen blevet en fastbestanddel af rejsetasken på linje med pas, penge og billet. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger 33 pct., at de anvender sociale medier, mens de er i udlandet, og hele 49 pct. surfer rundt på internettet. Det er især faldende priser, der har sendt forbruget i vejret.

- Danskere er jo storforbrugere af mobiltelefoni, Facebook og underholdning på internettet, så det er ikke så mærkeligt, at vi også tager vores gadgets med på sommerferie. Selv om man sidder på en strand i syden eller kravler i bjerge nordpå, vil man stadig gerne kunne kommunikere med omverdenen. Det er en integreret del af hele ens digitale liv, siger medieekspert i Deloitte Frederik Behnk.

Prisen på både taleminutter, sms-takster og dataadgang i udlandet er blevet kraftigt reduceret inden for de seneste år. Det får danskerne til at skrue op for forbruget.

- Mens man tidligere brugte mobiltelefonen nogle få gange på ferien, hvor det virkelig var nødvendigt, har de lave priser medvirket til, at man i dag holder den åben hele tiden. Det gælder både sociale medier, internettet, apps samt instant messaging som Snapchat og Skype. Der er ikke længere nogen grund til at lade sig begrænse, når det gælder kommunikation, siger Frederik Behnk.

Sms’er er dog stadig de allermest populære, når danskerne tager smartphonen med til udlandet.

- I alt siger 73 pct., at de sender sms’er, mens de er i udlandet. Til sammenligning er det kun 45 pct., der foretager opkald. Trods nye teknologier er de gode gamle sms’er altså stadig uhyre populære. Grunden er, at de er hurtige og simple, og så kan de sendes og modtages af alle. Med en sms er man helt sikker på, at beskeden når frem, siger Frederik Behnk.

Mens danskerne altså er flittige mobilbrugere i udlandet, er det dog kun hver tiende, der kaster sig ud i at streame musik eller film. Fornuftigt, mener Frederik Behnk:

- Selv om datapriserne er faldet drastisk, kan man altså stadig komme galt afsted, hvis man bare streamer løs. Derfor er det en god ide at tjekke priserne, inden man tager afsted og evt. også tjekke, at der er et loft på forbruget, så teleselskabet sætter en prop i, inden man bliver ruineret.

Fakta

Sådan bruger danskerne mobilen i udlandet:

73 pct. sms'er

45 pct. foretager opkald

49 pct. går på nettet

33 pct. går på sociale medier

29 pct. anvender apps

10 pct. bruger underholdning og streaming

 

Tallene er baseret på i alt 518 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover, der tilbringer hele eller dele af sommerferien i udlandet. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Frederik Behnk
Tlf. +45 30 93 44 26
fbehnk@deloitte.dk

Billeder

Download
Frederik Behnk
Frederik Behnk
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Frederik Behnk er director i Deloitte og ekspert i medier og telekommunikation.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum