Hver tredje it-professionelle dropper efteruddannelsen

Når det gælder om at holde sig relevant på arbejdsmarkedet gennem et helt arbejdsliv, er efteruddannelse og kompetenceudvikling år efter år en af grundstenene. Men det er langt fra alle, der prioriterer videre- og efteruddannelse – heller ikke blandt højtuddannede. Det kommer frem i en ny medlemsundersøgelse, som IDA har foretaget blandt 758 it-professionelle. Her svarer 35 pct., at de ikke har deltaget i kompetenceudvikling i de seneste 12 måneder.

Og det er ærgerligt, mener Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Det er afsindigt vigtigt, at man holder sig opdateret, bliver efteruddannet og udbygger sine kompetencer gennem hele arbejdslivet. Ellers får man vanskeligt ved at holde sin markedsværdi og forblive relevant. Globaliseringen betyder, at vi i højere og højere grad bliver konkurrenceudsat. Og forventningerne til os som vidensarbejdere, både i form af hardcore teknisk viden og bløde egenskaber som samarbejdsevner, vil kun fortsætte med at øges,” siger han.

Undersøgelsen ser også på årsagerne til, at flere end hver tredje ikke er blevet efteruddannet i det seneste år. Her peger de it-professionelle på arbejdspres og manglende tid samt et mangelfuldt relevant udbud som nogle af de væsentligste årsager. Men den tungestvejende årsag er mangel på personligt initiativ. Sammenlagt svarer 38 pct. af de it-professionelle, som ikke har fået kompetenceudvikling gennem det seneste år, at en af årsagerne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er, at de ikke selv har taget initiativ til det.

”Det lyder umiddelbart som om, at rigtig mange laver et karrieremæssigt selvmål, når de svarer sådan. Men jeg bider også mærke i, at sammenlagt blot 3 pct. svarer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” ikke ønsker at deltage i kompetenceudvikling. Der er stor forskel på ikke at ønske at efteruddanne sig og at tage initiativet selv. Under alle omstændigheder tyder det på, at nogle medlemmer skal have en velmenende påmindelse om, at de bør interessere sig mere for dette tema. Det er hermed gjort. Men jeg har også stor forståelse for, at mange formentlig oplever, at de løber panden mod en mur, når det gælder efter- og videreuddannelse,” siger Morten Thiessen.

Han henviser til de mange, som i undersøgelsen peger på barrierer som arbejdspres, ukendskab til mulighederne, et sparsomt relevant udbud af kompetenceudvikling og arbejdsgivers manglende vilje til at finansiere kompetenceudviklingen.

”Det er en kendt problemstilling, at efter- og videreuddannelse skifter karakter fra en positiv ting til et pres for den enkelte medarbejder, når arbejdspladsen enten ikke har et strategisk sigte med det eller ikke prioriterer det. For det er det budskab, man sender til sine medarbejdere, når man opfordrer dem til at blive løftet fagligt, men ikke også samtidig sørger for, at de har tiden til det. Hvis prisen for en uges efteruddannelse er, at bunkerne på bordet bare bliver større, så er det vanskeligt at opfatte som en gave. Så bliver efteruddannelse noget, man udskyder og i hvert fald ikke selv sætter i gang,” siger Morten Thiessen.

Undersøgelsen viser, at de samme barrierer gør sig gældende i både den offentlige og private sektor.