Hver tredje boligejer ved ikke om deres el-installationer er lovlige
10.5.2022 15:32:41 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

De fleste danskere læser tilstandsrapporten grundigt igennem, inden de skriver under på en købsaftale til en ny bolig. Men i den proces er der mange, der ikke er opmærksomme på el-rapporten, som giver et overblik over de ulovlige forhold eller funktionsfejl, der måtte være. Og det kan blive både dyrt og farligt.
Cirka hver tredje danske boligejer er ikke klar over, om installationerne i deres bolig er lovligt eller ulovligt udført. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for forsikringsselskabet Gjensidige og energikoncernen NRGi.
Fejl i elekronik og el-installationer er blandt de mest hyppige brandårsager kunderne hos Gjensidige oplever, og derfor er det vigtigt, at man sørger for at have styr på, om alt er i orden.
Ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent og byggesagkyndig i rådgivningsvirksomheden EBAS, der er en del af NRGi-koncernen, er det bekymrende, at så mange boligejere reelt ikke ved, om deres bolig er udstyret med ulovlig el, der kan få store konsekvenser for boligejerne på sigt.
”Ulovlige el-installationer kan i værste fald forårsage brand eller endnu værre personskade, hvis de ikke bliver fikset. Når man køber en bolig, bør man derfor rådføre sig med en køberrådgiver, som kan gennemgå elrapporten og give overblik over, hvad det kræver at udbedre eventuelle fejl og mangler,” siger Bo Halm Andersen.
Glem ikke el-installationsrapporten
Siden 2012 har det været et lovkrav, at der skal udarbejdes en el-tilstandsrapport, som giver køber indblik i, hvilken forfatning hovedtavlen, stikkontakter, afbrydere og andre el-installationer er i. Ifølge skadesdirektør i Gjensidige, Henrik Sagild, bør man læse rapporten grundigt for fejl og mangler på el-installationerne.
”Vi oplever, at mange overser fejl i el-installationerne, fordi de primært koncentrerer sig om tilstandsrapporten, som giver indblik i husets generelle stand. Men får man ikke kigget nærmere på el-installationsrapporten, risikerer man at hæfte for fejl, man ikke har kalkuleret med, inden man skrev under på købsaftalen. Det kan også blive en dyr fornøjelse at udbedre fejlene, hvis de er af alvorlig karakter,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige.
El-installationsrapporten bliver udarbejdet af en autoriseret elinstallatør og er gyldig i et år efter, at den er udarbejdet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i marts måned 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
Nøgleord
Kontakter
Tommy Jakobsen
Koncernkommunikationschef i NRGi
M: +45 5234 2654
E: toja@nrgi.dk
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


