TEKNIQ Arbejdsgiverne

Hver tiende varmepumpe installeres med fejl

Del
Salget af varmepumper stiger stadig hastigt, men en ny undersøgelse slår skår i glæden. 1 ud af 10 varmepumper, der bliver installeret i helårsboliger, giver således husejerne problemer. Brancheorganisationen TEKNIQ opfordrer til, at godkendelsesordningen for de virksomheder, der installerer pumperne, gøres obligatorisk.
Simon Ol. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ
Simon Ol. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ

Salget af varmepumper går som varmt brød. I 2017 investerede knap 44.000 danske boligejere i den grønne varmeløsning, og ifølge en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ oplevede 30 procent af landets el- og vvs-installatører et stigende salg af varmepumper i 2018.

Langt størstedelen af kunderne er tilfredse med skiftet. Det viser en undersøgelse, som Green Lab Brugerinnovation netop har udarbejdet.

De fleste husejere i undersøgelsen fandt det forholdsvist nemt at anskaffe sig en varmepumpe, og 88 procent af kunderne var tilfredse med den varmepumpe, de fik installeret.

Det betyder dog omvendt også, at lidt mere end hver tiende kunde oplevede, at deres nyerhvervede varmeanlæg ikke levede op til forventningerne – enten på grund af driftsproblemer eller mangelfuld opvarmning.

”At mere end hver tiende kunde oplever, at deres varmepumpe ikke kører optimalt, er utilfredsstillende. Vi har som branche en klar interesse i at sikre de bedste og mest effektive varmepumpeløsninger,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, og uddyber:

”Hvis en varmepumpe ikke er korrekt dimensioneret og indreguleret og derfor kører med større forbrug af strøm end nødvendigt, får kunderne ikke den besparelse, de kunne have opnået. Og set i et samfundsmæssigt perspektiv spilder man en masse energi til ingen verdens nytte,” siger Simon O. Rasmussen.

VE-installatører bør være obligatoriske

Energistyrelsen har i alt afsat 1,4 millioner kroner til at styrke kompetencerne på varmepumpeområdet – herunder at afholde kurser samt at forbedre kursusindhold til fremtidige kurser om varmepumper. Kurserne er ikke obligatoriske, men det burde de være, mener TEKNIQ-underdirektøren.

”Det er vigtigt, at varmepumper installeres af virksomheder med de nødvendige kompetencer. Antallet af solgte varmepumper stiger kraftigt nu. Og da vi ser en del fejl på varmepumpeinstallationer i dag, er der behov for at gribe ind og stille de kompetencekrav, som sikrer de mest energieffektive løsninger,” siger Simon O. Rasmussen.

Undersøgelsen viser da også, at de pumper, som installeres af VE-godkendte installatører, opnår 100 procents tilfredshed hos kunderne. Men samtidig konkluderer den, at kundernes kendskab til de godkendte VE-installatører er begrænset.

”Det betyder desværre også, at en række meget kompetente virksomheder ikke har ment, at det er umagen værd at søge optagelse i VE-godkendelsesordningen. Man kan jo ikke forvente, at virksomheder bruger tid og ressourcer på at uddanne medarbejdere til frivillige ordninger, hvis det ikke sikrer virksomheden en reelt stærkere position i markedet,” understreger Simon O. Rasmussen.

Han opfordrer samtidig til, at boligejere, der overvejer at investere i en varmepumpe, sikrer sig, at monteringen foretages af kompetente fagfolk.

Samtidig kan man på Energistyrelsens hjemmeside (sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten) finde en liste over godkendte varmepumper.

Faktaboks - Om undersøgelsen af danskernes varmepumpeerfaringer

  • I alt 215 husejere, som har bedt om tilbud på en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarme, deltog i undersøgelsen.
  • 52,1 procent af de adspurgte investerede i en varmepumpe, fordi de ”ønskede en mere miljørigtig opvarmning”
  • Knap 70 procent af de adspurgte i undersøgelsen havde fået installeret en luft-til-vand-varmepumpe, mens 11 procent havde købt det dyrere jordvarmeanlæg. Resten havde enten leaset luft-til-vand-varmepumpe eller investeret i nærvarme. 
  • Størstedelen af de adspurgte bad enten deres sædvanlige installatør om et tilbud på en varmepumpe (19,1 procent), kontaktede en installatør, de fik anbefalet (17,7 procent), eller fandt installatøren gennem tilbudsportaler på internettet (17,7 procent).
  • Kun halvdelen af de adspurgte indhentede mere end ét tilbud fra installatører.

Undersøgelsen er foretaget af Vibeke Andersen fra Green Lab Brugerinnovation.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ, mobil 60 69 88 91

Billeder

Simon Ol. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ
Simon Ol. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 46.650 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye